Lakering af FFJ 38
Efter spartling og montage af mere korrekte detaljer på modellen, er tiden kommet til lakering.
For at sikre mig, at overfladerne på delene er fri for urenheder, har fik de en omgang ultrasonisk rensning. Efter rensning blev delene duppet forsigtigt med køkkenrulle for at fjerne de største vandsamlinger, og derefter sat til side i mindst et døgn for at tørre helt. Herefter foregår enhver håndtering af delene med talkumfri latexhandsker, indtil modellen er lakeret og lakken hærdet.
Efter tørring og før lakering er det perfekte tidspunkt at tilføje kedelbånd. De er skåret ud af elektrikertape i en bredde på 0,5mm og placeret på modellen med pincet.
Da kedlen er lavet af metal, og de dele, jeg har tilføjet er lavet af støbt eller drejet messing, er det vigtigt at starte med en grunder, der evner at ætse sig ind i metallets overflade. Det skulle efter sigende være lidt vanskeligere af få maling til at hæfte godt på overfladen af messing end på så mange andre metaller, så her er den egenskab særlig vigtig. Grunderen blev påført i flere tynde lag, indtil jeg var tilfreds med dækningen. Plastdelene fik nogle lag med samme grunder, og derefter fik alle delene lov til at stå nogle døgn, så grunderen kunne hærde helt. Mindste hærdningstid er 24 timer, men det gør ikke noget, at give det mere tid.
Næste skridt i processen er at påføre sort til kedlen med alle detaljer, til førerkabinen og til fodpladen. Pufferplankerne har været sorte, og senere røde. Da vi til Fremotræf typisk holder os til tiden fra ca. 1955 til 1969, skal pufferplankerne være røde, eftersom der eksisterer et farvebillede af FFJ 38 med røde pufferplanker, der er taget af Hans Jørn Fredberg omkring 1966, mens den afventede ophugning.
De sorte overflader er malet med sort tilsat en lille smule lys blå efter et tip fra et medlem af vores lokale Fremogruppe. Tilsætningen af den blå farve skulle gerne give en effekt af, at den blå himmel spejler sig i den sorte overflade. Jeg valgte også at tilføje farveblandingen noget blank klar lak, i et forsøg på at gøre overfladen mere blank - men det havde den lidt kedelige bivirkning, at malingen fik tendens til at "sætte sig på tværs" i airbrushen. Overfladen blev fin, men fremover holder jeg mig til først at male med ren farve og derefter forsegle med klar lak.
Efter nogle døgns hærdning afmaskede jeg fodpladen, så kun pufferplankerne var eksponeret. Herefter blev de malet røde og stillet til tørre.
På undervognen blev afblændingen af hullet, hvor der tidligere sad en kortkoblingskinematik, påført en grunder og derefter et lag sort. Da det var en forholdsvis simpel opgave, nøjedes jeg med at påføre grunder, farve og lak med pensel.
Farveblandinger
Grunder
1 del 2698 "Grundierung" fra Weinert-Color
1 del 2600 "Verdünnung" fra Weinert-Color
Sort
15 dele 71.057 "Black" fra Vallejo
1 del 71.089 "Light Se Blue" (en anden lys blå kan også bruges)
Rød
2 dele 71.003 “Red RLM23” fra Vallejo
1 del xx.xxx “Acrylic thinner” fra Vallejo
Litrering
Efter lakering og hærdning, blev modellen forsynet med litreringer på kabinens sider og bagende, tekniske påskrifter på cylindre samt skorstensbånd på skorstenen. Se hvordan i artiklen om omlitrering af FFJ Sm 15.
Lys
De lanterner, som forbilledet var født med, blev på et tidspunkt udskiftet med samme type lygter, som man tidligere så monteret på skærmene af lastvogne. Den type lygtehuse leverer Weinert Modellbau, hvor de har vare-nr. 4354, og man får i alt otte lygtehuse - fire små og fire lidt større. Til FFJ 38 vil den mindste størrelse passe perfekt. Der medfølger også lygteglas, men jeg vælger en anden løsning - den vender jeg tilbage til.
Lygtehusene er ret små, så det begrænser udvalget af lyskilde, men en LED type 0402 er der plads til - den er 1mm lang, 0,6mm bred og 0,4mm høj. Jeg lodder lakeret kobbertråd Ø0,1mm til LED'erne. Når tråden loddes på LED'en, skal de ende med at sidde vinkelret på LED'ens længste side.
Da en LED type 0402 er meget lille, monterer jeg først et stykke afdækningstape på en lille plade - tapen skal have den farlige side op ad. Tapen kan sættes fast til pladen med et par andre stykker tape. LED'erne kan nu holdes fast af tapen, mens man lodder første tråd på.
- Montér en LED på tape-overfladen
- Fortin den ene ende af kobbertråden. Jeg påfører en lille smule flusmiddel på de første 2-3mm af kobbertråden, og med min loddekolbe stillet på 400gr, påfører jeg lidt tin, og holder tråd-enden i tinnet i 3-4 sekunder. Den høje temperatur brænder lakken af trådens overflade, så tinnet kan hæfte til kobberet inden under.
- Påfør en meget lille mængde flusmiddel på LED'ens to loddeflige
- Hold den fortinnede ende af kobbertråden ned på en af loddefligene, og lod den fast. Loddekolben skal være indstillet til en temperatur, der giver mening for dit loddetin - hos mig vil det sige 300gr. Jeg bruger en lille konisk spids til loddekolben, og påfører nok loddetin til, at der dannes en dråbe yderst på spidsen. Når jeg lodder, berører jeg ikke loddestedet med selve spidsen - kun med dråben af loddetin! Det er vigtigt, at man nærmest kun lige snitter loddestedet i et splitsekund, da LED'en meget nemt ødelægges af den høje temperatur fra loddetinnet, og får man trykket så langt ned, at selve loddespidsen berører loddestedet, vil LED'en "klistre" til loddekolben, og så er LED'en med sikkerhed ødelagt. Det kræver lidt håndelag, men man lærer det hurtigt.
- Når første tråd er loddet på, kan man sætte LED'en fat i en klemme ved at lade den holde fast omkring tråden. Derefter gentages loddeprocessen for næste tråd, som loddes på den anden loddeflig på LED'en.
- Evt. tråd, som stikker ud på modsatte side af LED'en, fjernes med en tang eller skalpel.
- Trådene bøjes nu i 90gr væk fra forsiden af LED'en, så de stikker "bag ud"
- Nu er et godt tidspunkt at teste, om LED'en stadig fungerer. Fjern lakken fra de yderste 3-4mm af den frie ende af kobbertrådene med sandpapir, lav et lille elektrisk kredsløb med en formodstand i serie med LED'en og en strømkilde. Hvis strømkilden leverer 12V, skulle en formodstand på 1000 Ohm være fin, leverer den 5V vil en formodstand på 500 Ohm være fin.
- Hvis LED'en stadig fungerer, så maler jeg resin-klodsen på LED'en okkergul, og forsegler med klar lak. Jeg påfører også klar lak på bagsiden og den første centimeter af kobbertrådene, så de igen er elektrisk isolerede. Det sidste er vigtigt, for kortsluttes de to tråde inde i lygtehuset, vil LED'en ikke lyse (spørg mig ikke, hvordan jeg ved det...)
Jeg bruger i LED med farven "Warm white", men påfører til sidst to lag okkergul for at få en endnu varmere glød.
Lygtehusene forbereder jeg til montering af LED'erne, ved at bore et hul Ø0,4mm i bunden af lygtehusets bagside, som kobbertrådene til strømforsyning af LED'erne kan føres ud igennem. Foden af lygtehusene afkortes, så de passer i modellens fodplade og beslag til baglygter, og limes på plads med cyanoakrylat-lim. Lygtehusene males hvide indvendigt og sorte udvendigt - herefter forsegles med mat klar lak.
Fodpladen tilpasses på undersiden bag pufferplanken, så der opstår to elektrisk ledende felter, som kobbertrådene fra LED'erne loddes på - de forbindes i parallel med fælles formodstand. Felterne er lavet med tynde strimler af fosforbronze limet på en tynd strip af finér, der igen er limet op under forpladen bag pufferplanken. Finéren tjener til varmeisolering, så der er mindre risiko for at smelte fodpladens plast, når jeg lodder forbindelserne til LED'erne på fosforbronce-strimlerne. På modellens ramme i fronten, har der tidligere siddet en lille printplade til lys på den originale model. Den kan jeg ikke genbruge, men har lavet en ny i samme størrelse, hvor på jeg har loddet en SMD-resistor på 6,2kOhm som formodstand. Der er også loddet to fosforbroncetråde Ø0,2mm på printpladen - de tråde er formet, så de kan berøre de elektrisk ledende felter bag pufferplanken på fodpladens underside. For at sikre, at trådene er elektrisk isolerede fra rammen, har jeg tilpasset et stykke Plastcard på 0,1mm tykkelse, som er limet på rammen under trådene med cyanoakrylat-lim. På den måde har jeg gjort det muligt at adskille og samle ramme og fodplade uden at skulle af- og pålodde faste forbindelser til LED'erne.
Baglygterne er lavet og monteret på lignende måde, og her er mit lille print med formodstanden limet fast til kabinens bagside indvendigt. Dog har jeg valgt at lodde en fast forbindelse mellem printpladen og dekoder-soklen. Det har jeg valgt at gøre sådan, fordi der ikke rigtig er plads nok til et stik eller lignende, men til gengæld kan det lade sig gøre at skjule de to ledninger på en relativ enkel måde. Desuden forventer jeg ikke, at det bliver nødvendigt at adskille kabinen fra fodpladen senere, så der burde ikke være det store behov for at lave det mere kompliceret.
Endelige var der det med lygteglas, for med i Weinerts pose med lygtehuse, er der også lygteglas. Jeg synes bare, at dem, der er med til de mindste lygtehuse, er for krumme i overfladen. Derfor ville jeg fylde lygtehusene med ClearFix i stedet, men overfladespændingen på ClearFix er meget kraftig, så det lægger sig ikke ned omkring LED'erne, som jeg ønskede. Desuden trak det tråde, når jeg fjernede den tilspidsede tændstik, som jeg brugte til at påføre det med. Enden blev, at jeg i stedet fyldte lygtehuset med blank klar lak ad nogle omgange, indtil jeg var tilfreds med fyldningen. Om det trick virker i længden uden at lakken gulner, eller der opstår andre udfordringer, vil tiden vise...
Til sidst går jeg modellen efter for steder, hvor farven måtte have taget skade af håndtering eller ikke har dækket godt nok - og de steder kobbertrådene fra lygterne er synlige. Der pletmaler jeg med sort med en meget tynd pensel.
Med lygter og lys på plads, kan jeg passende kigge på opsætning af dekoderen. I FFJ 38 har jeg en ESU LokPilot v4.0, og med den er det muligt at indstille LED'erne til at tænde og slukke langsomt for at imitere en gammel pære. Og når jeg alligevel er i gang, får jeg sat lokomotivets ID og får dekoderen indstillet til at reagere på min håndkontrol uden forsinkelse i acceleration og nedbremsning. Hvordan det gøres, kan du læse om i denne artikel.
Koblingskroge
Normalt bruger vi Fleischmanns A-kobling i Fremo, og sådan en kunne jeg også vælge, men et mere diskret alternativ er en koblingskrog. Weinert laver nogle gode koblingskroge i støbt messing med vare-nr. 8641. Koblingskrogene sidder på en sokkel med kvadratisk profil, som skal presses ind i det firkantede hul i modellens pufferplanke. Jeg udvider hullet en smule med en ribal for at gøre det letter at montere krogene, men ikke mere, end at der stadig er god friktion, som kan hjælpe med til at holde krogene på plads ved den belastning, som rangering vil udsætte dem for. Først prøvemonteres krogene uden brug af lim, og desuden måler jeg pladsen i hulrummet bag pufferplankerne, og afkorter krogenes sokler derefter. Med en spidset tændstik påfører jeg cyanoakrylatlim i hullet, og sætter hurtigt krogen i - cyano hæfter næsten med det samme, så det skal gå hurtigt. Jeg vælger at påføre limen i hullet fremfor på koblingskrogens sokkel for at undgå at bruge for meget lim, for det ser træls ud med lim, der er kommet ved siden af.
Så er vi der næsten...
Nu kunne man samle modellen og kalde den færdig, men der er stadig stof til et sidste blogindlæg, for jeg mangler at patinere maskinen. Desuden har testkørsler af undervognen vist, at de to længste trækstænger kan berøre nabostængerne en sjælden gang, så maskinen standser. Løsningen er at rette de to længste stænger en smule ud, hvor de har to buk - det vil give lidt mere plads til nabostængerne. Jeg har oplevet det før, og brugt samme løsning, hvor det hjalp en del, men jeg mangler åbenbart lige det sidste...
Se med i næste blogindlæg, hvor jeg runder arbejdet med modellen af FFJ 38 helt af...