Sporet i den nordlige ende mod Frederikshavn forløb i en ret linie over Aalborgvej, videre ad broen over Sæby Å forbi Kurhotellet, hvor der var etableret trinbræt.
Billedet af sporet til Frederikshavn er taget 6. juni 1962 - ca. en måned efter trafikken ad Sæbybanen til Frederikshavn ophørte. Som det ses er sporene endnu ikke taget op, men på dette tidspunkt var der nok stadig brug for lidt af sporet, da Sæby Jernbanestation havde stationsgrænse et par hundrede meter på den nordlige side af Aalborgvej. Af hensyn til rangering til og fra sidesporet til slagteriet har der sandsynligvis været behov for sporet hen til den nordlige stationsgrænse - ihvertfald indtil der blev etableret opstillingsspor i sydlige ende af terrænet. På senere billeder, hvor sporet over Aalborgvej og hele vejen til Frederikshavn er taget op, er også sporskiftet på billedet fjernet. Det sporskifte og noget af det gamle spor mod Frederikshavn blev sandsynligvis genbrugt til at lave opstillingssporet i sydenden.
Bommene blev betjent med et håndsving, som var placeret ved stationsbygningen - der hvor rampen til pakhuset udgør en halvmur. Fra håndsvinget var der ført kraftig stålwire hen til bommene - wirene blev holdt oppe og på plads vha. et antal ruller ca. 20cm over jorden langs anlægget i billedets højre side. Rullerne er ikke synlige på billedet, da de står i skygge. Ved stationsbygningen gik en sti gennem anlægget - wiren blev ført under stien og pigstensbelægningen foran bygningen gennem en kanal, og blev først ført op igen ved håndsvinget. Der skulle lægges kræfter og vægt i for at bevæge de bomme!
På billedet er det også værd at lægge mærke til den spinkle vandpost, som var et levn fra den tid, hvor banen blev betjent af damplokomotiver. Vandposten blev forsynet med vand fra vandtårnet, som stod på baneterrænets vestlige side overfor stationsbygningen.
Afgrænsningen ind til anlægget i billedets højre side består iøvrigt af stolper lavet af kasserede skinner som øverst er forbundet med rundjern.
Her ses jernbaneoverskæringen ved Aalborgvej fra en anden vinkel. Læg mærke til de to lysarmaturer over vejbanen ved bommene.
Jernbanebroen over Sæby Å
Kørebroen, som ligger på stedet i dag, er lagt på jernbanebroens brofæster. Desværre har man i konstruktionen af den moderne betonbro ikke bevaret stilen fra de flotte, gamle brofæster, som er bygget op af nøjagtigt tilpassede granitblokke. Ovenfra ses det ikke, da kørebanens bredde langt overgår bredden på pillerne, men nede fra åens breder er kontrasten slående.
I dag er åløbet under kørebroen i øvrigt indsnævret i forhold til det der ses på det gamle billede. Man har på et tidspunkt dæmmet op omkring bropillen i billedets højre side, så der kunne anlægges en sti. Det betyder, at man i dag har nem adgang til at beskue de gamle brofæster på helt tæt hold.
Hvis man kigger godt efter, kan man se af skyggerne på billedet med damplokomotivet fra Frederikshavn på vej ind mod Sæby jernbanestation, at vejstenene var forbundet med en jernstang øverst, så de udgjorde en afspærring. Otto Beck har fortalt mig, at han og hans kone som børn plejede at slå kolbøtter omkring jernstængerne.
På billedet med de to drenge, der fisker under jernbanebroen, kan vi få en fornemmelse af broens konstruktion. Broen er nittet sammen af kraftige metalprofiler. Den består af fem sektioner sat i forlængelse af hinanden, og opnår derved en samlet længde på 17 meter - spændvidden er 15½ meter. Set fra siden ser gitterkonstruktionen ud til at bestå af 11 sektioner med et kryds hver i det lodrette, langsgående plan. Sagen er, at fire af de fem egentlige sektioner har hver to kryds i det lodrette, langsgående plan, mens det midterste har tre.
For at afstive konstruktionen, er de fem sektioner i toppen forsynet med lange kryds af fladjern i det vandrette, langsgående plan. På det lodrette, tværgående plan er broen afstivet med kryds af rundjern - de er placeret i samlingerne mellem de fem sektioner.
Ovenover er endnu et gammelt postkort med jernbanebroen - her fotograferet fra badehotellet - det, der i dag er kendt som "Kilden" slet og ret, og som da jeg var ung husede et diskotek. I baggrunden ses en lang bygning - det var jernstøberiet Skiold, der fungerede som sådant til helt op i halvfjerdserne. Efter lukningen af støberiet blev bygningerne renoveret - de blev indrettet til butikslokaler og lager og har siden dengang huset SuperBrugsen. For enden af jernstøberiet ses den bygning, hvori forretningen "Anna's Foto" lå i mange år.
Virksomheden Skiold eksisterer i øvrigt stadig, men der støbes ikke længere - nu fabrikerer man landbrugsmaskiner, foderfremstillingsudstyr og udstyr til fremstilling af bagemel. I 2024 blev produktionen - der har ligget i Sæby siden 1877 - flyttet til Polen.
Som nævnt ovenfor, så eksisterer gitterkonstruktionen til jernbanebroen stadig. Den er nemlig genbrugt som bærende del i Humlebroen, som ligger i et meget stille hjørne af Sæbygård Skov tæt på slottet. Ikke desto mindre ligger den i utrolig flotte omgivelser, med en del vegetation, der desværre også gør det svært at tage nærbilleder af den nedefra. Det ses tydeligt på billedet til højre, at Humlebroen er opbygget af jernbanebroen over Sæby Å. Broen er genbrugt i fuld længde, og fremstår i sort bemaling. Overbygningen er erstattet af betonplader, men gelænderet ligner til forveksling det originale fra jernbanens tid.
I dag vidner Boelsmindevej om sporets forløb mod Frederikshavn, idet vejen ligger lige der, hvor tracéen lå - og i fortsættelse af Boelsmindevej, er der anlagt cykelsti så sporets forløb stadig kan følges et stykke videre mod Frederikshavn.