Selv i dag er det forholdsvis nemt at se, hvor Sæbybanen lå mellem Sæby og Hørby, da der stadig er synlige spor i landskabet. Eksempler herpå er sporene i Knæverhede - området vest-sydvest for Sæby, hvor især voldene ved de tidligere læbælter samt banedæmningen er synlige i landskabet.
Knæverhede Grusgrav
Grusgraven ved Knæverhede er der godt nok ikke mange spor tilbage af, men ser man godt efter, kan den tidligere tracé for sidesporet til grusgraven stadig ses i landskabet eller på Google Maps. Det gik i en bue i det grønne område øst for Skiold A/S. Grusgraven var ejet af Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, og eksisterede fra 1922 til 1954/55. Sidesporet til grusgraven udgik fra hovedsporet til Sæby lige efter overskæringen ved Aalborgvej på vejens østlige side. Derfra kurvede det sydover, og endte inde på arealet ved grusgraven, hvor der i dag ligger et køreteknisk anlæg. Billedet af Triangel motorvognen fra omkring 1941-42 er taget, hvor Sæbybanen krydser Aalborgvej i Knæverhede, og sporskiftet, der giver adgang til grusgraven, er her tydeligt at se. Triangelen er her udstyret med gasgenerator, som blev brugt under krigen, fordi der var knaphed på brændstof. Med en gasgenerator kan man udvinde brændbar gas fra fast brændsel, som f.eks. træ. Den udvundne gas er ret beskidt, så den filtreres og køles, før den overføres som brændstof til den almindelige forbrændingsmotor.
Det var ikke unormalt, at privatbaner var anlagt med ballast af grus, og det gjaldt også for Aalborg Privatbaners strækninger. Om man også solgte af gruset til andre, eller om man brugte al grus til vedligehold af banelegemet, ved jeg ikke - men vedligeholdelse af sporet på et stort privatbanenet krævede sandsynligvis en del grus, så det er nærliggende at tro, at meget af gruset fra grusgraven i Knæverhede blev anvendt til det formål. Grusgraven i Knæverhede er dog ikke den eneste, som Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane rådede over - der lå bl.a. også grusgrave ved Aabybro og Jægerum.
Jernbaneoverskæringen ved Aalborgvej
Da Sæbybanen eksisterede, lå der tæt ved overskæringen en ledvogterbolig. Her boede Tage og Kamma Svensson - Tage var portør ved Sæbybanen, og var på Sæby station, indtil lukningen i marts 1968, mens Kamma var ledvogter ved Aalborgvej.
Det var derfor Kamma, der skulle sørge for, at bommene blev sænket, når togene skulle passere. Det foregik ved håndkraft. Når togene nærmede sig, var der en "formelder" som ringede inde i ledvogterboligen, og så gik man ned til det lille ledvogterhus og sænkede bommene. Når man havde gjort det, satte man et hvidt flag ud på siden af ledvogterhuset, så lokomotivføreren kunne se, at overkørslen var sikret og toget kunne køre over.
Tage og Kamma boede i ledvogterboligen med sønnerne, Orla og Henrik, frem til december 1968. Fra marts 1968 kom Tage Fjerritslevbanen, og da den lukkede, fik Tage og Kamma fik ansættelse på HFHJ (Frederiksværk banen), hvor de passede Ølsted station. Ledvogterboligen blev revet ned kort tid efter udflytningen, da Aalborgvej skulle udvides. Huset som ligger derude nu, var ejet af naboerne, som hed Ellen og Ole.
Orla Svensson, som har fortalt mig om sine forældres arbejde på Sæbybanen, skrev også: "Ja og jeg blev også selv en del af jernbanerne, idet jeg blev ansat som trafikelev ved Frederiksværkbanen, og sidder idag godt 40 år senere som driftsleder ved Lokaltog i Hillerød".
Billedet her er taget mod syd, og i baggrunden ses ledvogterboligen, hvor Tage og Kamma Svensson boede med sønnerne Orla og Henrik. Adgangen fra boligen til ledvogterhuset skete ad en sti i haven lige bag hækken, og i skrænten bag ledvogterhuset endte stien i en trappe, der førte ned til ledvogterhus og bomanlæg.
Efter jeg offentliggjorde artiklen her i facebook-gruppen "Vi der elsker Sæby", hvis medlemmer typisk bor eller har boet i byen, så er der kommet et par kommentarer, som jeg synes skal deles. F.eks. skrev Ole Christensen: "Mine forældre kom sammen med Kamma og Tage Svensson som boede i ledvogterhuset i Knæverhede. En aften de havde fået lidt for mange snapse skulle Tage ned og sænke togbommene, et stykke tid senere bankede det på døren, og en vred mand klagede over bommene ikke blev åbnet igen. Skæbnen var at Tage var faldet i søvn ned i ledvogterhuset. Det var de glade halvtredsere!"
En bemærkning med en mere dyster vinkel kom fra Finn Pedersen: "Husker at der på stedet, indtraf mange alvorlige kollisioner med dødelig udgang. Årsagen var, at der var en stejl kort nedkørsel til overskæringen for den sydgående trafik, så bilisterne kunne ikke se, at bommen var nede, før de var ganske få meter fra overskæringen. Det, sammen med den frie hastighed, var en livsfarlig cocktail."
Fra Elna Lindenborg Jensen har jeg, at den sidste bolig i den lille klynge på tre huse, som stod i forbindelse med ledvogterhuset, var beboet af Sinne og Ingvard. Dvs. tættest på Sæby boede Tage og Kamma, så kom Ellen og Oles hus, og i huset længst mod syd boede Sinne og Ingvard.
Lyngsaavej trinbræt
Ved jernbaneoverskæringen på Lyngsaavej lå Lyngsaavej Trinbræt med perron af grus på den nordlige side af sporet. Trinbrættet blev oprettet i 1951 og lå 65,9km fra Aalborg.
De to bomme, som sikrede overgangen, blev betjent fra ledvogterhuset ved jernbaneoverskæringen på Aalborgvej, hvorfra der var kabeltræk over terræn langs sporet på sydlig side. På nederste højre del af billedet af trinbrættet ser man to af de korte stolper langs sporet, som er forsynet med hver sin trisse til at holde kablet mellem ledvogterhuset og trinbrættet. På trinbrættet var opstillet et armsignal ved perronen. På armsignalets stander var monteret et skilt med information til de ventende om, at stille signalet i vandret stilling, for at give tegn til lokomotivføreren om at standse og samle passagerer op. Teksten på skiltet var den samme som for mange andre trinbrætter på Aalborg Privatbaner: "Rejsende der vil med toget maa stille signalet i vandret stilling". Foruden armsignalet, var Lyngsaavej trb. også forsynet med standardinventaret: et skilt med trinbrættets navn samt information om togafgange og -ankomster.
I dag skal man lede længe efter Lyngsåvej ved Sæby, for på et tidspunkt er vejnettet i området ændret, og det stykke af Lyngsåvej, som trinbrættet lå på, er omdøbt til Knæverhedevej. Vejen mod Lyngså udgår nu fra Aalborgvej et stykke længere mod syd end dengang, og hedder Østkystvejen.
Banedæmningen
Fulgte man banen mod vest fra overskæringen ved Aalborgvej, ville man se, at den på begge sider var flankeret af jordvolde. De var anlagt for at skærme banen mod fygesne om vinteren, og virker ved, at fygesneen samler sig på den side af volden, hvor der er læ. Typisk var der også plantet lave buske ved den type volde - både ovenpå og mellem volden og banelegemet. Planterne bidrog til at bremse viden, så sneen lagde sig til ro omkring planterne. Lidt længere henne sænkede det omkringliggende landskab sig, så man måtte anlægge en banedæmning for at føre banen videre mod Volstrup.
Banedæmning er stadig er tydelig i landskabet lige vest for Vandløsvej, og det er vildt at tænke på, at så meget jord er blevet håndteret med skovl og trillebøre - det må have beskæftiget mange mand! I bunden af banedæmningen ligger en lille bæk, som her løber i en gennemføring lavet med granitblokke. Der vokser træer på store dele af den nu, men da banen stadig var aktiv, var den beklædt med vildt græs og lyng. Siden billedet af banedæmningen blev taget i 1968, har områdets træer bredt sig en smule, men ellers ser området i umiddelbar nærhed af den meget ud som dengang. Stedet var i øvrigt et yndet sted at fotografere tog for flere af de togentusiaster, der nåede forbi, inden banen blev nedlagt.