Termer
Inden man kaster sig ud i at tegne en bygning, er det en fordel at vide en smule om mursten og murværk, så først et par indledende bemærkninger om mursten, forbandt og tommelfingerregler for opbygning af en mur.
En dansk mursten er 228mm lang, 108mm bred og 54mm høj, og må sættes med en indbyrdes afstand på 8-14mm - men typisk 12mm. Når der mures, vil man typisk arbejde med hele, trekvarte, halve og kvarte sten. Med 12mm fuge giver det følgende grunddimensioner: en hel sten 240mm, en trekvart sten 180mm, en halv sten 120mm og en kvart sten 60mm. Det betyder samtidig, at længden af en mur bør være X*240mm-12mm, hvor X er et helt antal sten.
En normal mur er opbygget af mange rækker af mursten ovenpå hinanden holdt sammen af mørtel. Hver række kaldes et skifte, og et skifte bestående af opretstående mursten kaldes et rulleskifte. Rulleskifter bruges som dekoration, men i gamle dage også til markering af overgangen mellem kælder og stueetage. Mørtlen mellem murstenene udgør murens fuger - hvor de vandrette kaldes liggefuger og de lodrette benævnes studsfuger. Stenene kan ligge med siden ud - så kaldes det en løber, eller med enden ud - så kaldes det en kop.
Forbandt
Når man betragter forskellige murede huse, bemærker man hurtigt, at murstenene på forskellige huse kan være lagt i meget forskellige mønstre. Foruden den dekorative effekt, har mønstret - der i fagsproget kaldes et forbandt - også til hensigt at give murværket styrke. Et af de stærkeste forbandt er det såkaldte krydsforbandt (også kaldet engelsk krydsforbandt), som førhen var meget udbredt, og som også blev benyttet ved opbygningen af de fleste bygninger på baneterrænet i Sæby. Krydsforbandtet består af fire skifter, der gentager sig: et skifte med løbere, efterfølges af et skifte med kopper. Derefter følger et skifte mere med løbere, men dette skifte er forskudt en halv sten i forhold til det første skifte. Til sidst endnu et skifte med kopper, hvor stenene flugter med kopperne fra andet skifte.
Forbandt ved hjørne
Ved hjørner gælder samme regler mht. brug af kvarte, halve og trekvarte sten som for false - se nedenfor. Der er desuden den detalje med skifter i hjørner, at hvor den ene murflade starter med et skifte med løbere, starter den tilstødende murflade med et skifte med kopper. Det vil sige, at en mursten i et hjørne er en del af et kopskifte på den ene væg, men en del af et løberskifte på den tilstødende væg. Herved opnår man, at stenene også ligger i forbandt i hjørnerne - ligesom en lukket lynlås med "tænder", der griber ind i hinanden.
Optegning af mur og indplacering af false
Hvor der i muren skal være vinduer og døre, skal der laves murhuller. Et murhul har typisk fire kanter, to sider, en top og en bund - de såkaldte false. For at indplacere false korrekt vælger jeg at tegne murens bund, top og og sider ind, så længden er et helt antal halve sten inkl. studsfuger - og højden er et helt antal skifter inkl. liggefuger. Nu kan jeg indtegne lodrette linjer ifht. stenene, så jeg får placeret de lodrette false korrekt. Afstanden mellem de to lodrette false i et murhul skal være et helt antal halve sten inkl. de mellemliggende studsfuger - samt en begyndende og afsluttende studsfuge. Her skal man være opmærksom på at linjerne skal overholde visse tommelfingerregler (se nedenfor) mht. afstand fra murens hjørner til nærmeste fals og mht. den indbyrdes afstand mellem to murhuller.
Forbandt ved fals
For at krydsforbandtet ved en fals kan se harmonisk ud, skal den placeres korrekt i forbandtet. Her gælder en tommelfingerregel om, at en fals skal placeres et helt antal halve sten fra et hjørne eller en anden fals. Derved opfyldes en anden tommelfingerregel om, at stenene i en fals enten skal være hele, trekvarte eller halve. For skifter med løbere i et krydsforbandt gælder, at der kun arbejdes med hele, trekvarte eller halve sten, og for skifter med kopper arbejdes der kun med halve eller kvarte sten.
De mindre sten i hvert skifte - som i øvrigt kun må bruges i forbindelse med en fals eller et hjørne - bruges for at sikre, at ingen studsfuge er placeret direkte over en studsfuge i et underliggende skifte. Kvarte sten i et skifte med kopper bør ikke ligge direkte i falsen, og det samme gælder for halve sten i skifter med løbere - derfor flytter man de kvarte sten i kopskifter og de halve sten i løberskifter en kop hhv. hel sten væk fra falsen. For skifter med løbere er det dog tilladt at placere trekvarte sten i falsen.
Eksempler på false opbygget med hensyntagen til de omtalte regler ses på illustrationerne til højre.
Overlukninger
Hvor der er lavet murhuller til døre og vinduer, vil der opstår en svaghed i muren, fordi der ikke er noget til at løfte vægten af muren ovenover murhullet. Her kan man vælge at lægge en vandret, bærende bjælke ind, som hviler på et stykke af muren ved hver lodrette fals, eller man kan opmure et hvælvet rulleskifte over murhullet - en såkaldt overlukning. Formålet med en overlukning er - foruden det dekorative element - at overføre belastningen på øverste fals til det omkringliggende murværk. Man fordeler populært sagt trykket, så belastningen forplanter sig udenom murhullet. Afhængig af murhullets bredde kan overlukningen bestå af indtil flere rulleskifter i forbandt - jo bredere murhul, desto flere rulleskifter. Antallet af rulleskifter i en overlukning afgør nemlig styrken - og jo bredere murhullet er, des større tryk skal overlukningen kunne klare. Bag overlukningen anbringes en bærende bjælke til understøtning af den overliggende indermur - bjælken kan være af træ eller stål, og har typisk samme højde som et skifte.
Rund fals
I mange ældre, offentlige bygninger har man udluftning af loftsrummet gennem runde åbninger i gavlene. Falsen ved sådanne åbninger består typisk af et rulleskifte opmuret med kileformede sten, så fugens bredde er ens hele vejen rundt om hver sten. Det omkranses ofte af et kopskifte ligeledes opmuret af sten med en kileformet kop. Størrelsen på fals og rulleskifte er normalt afpasset, så der er en gennemgående fuge over og under rulleskiftet.
Rulleskifter
Et rulleskifte er et skifte med kopper, som står på højkant. Det bruges dekorativt og i gamle dage ofte som markering af adskillelsen mellem kælder- og stueplan. Stenene i et rulleskifte passer ikke ind i geometrien for sten, der ligger vandret, så derfor skal der tilpasses ved hjørner og false. Dette gøres ved at justere bredden på et passende antal fuger ved hjørne eller fals. I hjørnet tilpasses en sten, så dens kop bliver kileformet med en 45 grader vinkel i spidsen. Vinklens spids udgør hjørnet i rulleskiftet, og de to nabosten tilpasses til en kileform, så de kan indmures i det hulrum, der opstår på hver side af hjørnestenen.