Som på enhver anden bane blev der fragtet pakker og andet løst gods. På samme måde som man sætter frimærker på breve, som tegn på at fragten er betalt, satte man banemærker på de pakker, som skulle fragtes med banen. På denne side har jeg samlet nogle af de banemærker, som blev benyttet ved banerne under Aalborg Privatbaner.

Banemærker med APB's logo som motiv

De første to banemærker er af den ældre type uden motiv, bortset fra APBs logo: et bevinget vognhjul.

10-øres banemærke
10-øres banemærke.
40-øres banemærke
40-øres banemærke.
90-øres banemærke
90-øres banemærke.
80-øres banemærke
80-øres banemærke.
90-øres banemærke
90-øres banemærke.
100-øres banemærke
100-øres banemærke.

 
 

 
 

 

 

 

 

Banemærker med Aalborgs byvåben som motiv

45-øres banemærke med Aalborg byvåben som motiv.  Mærkets pålydende er blevet forhøjet - og i krisetider var forhøjelse ved stempling af den resterende beholdning af ubrugte mærker billigere end at skulle trykke nye...

45-øres banemærke - forhøjet
45-øres banemærke - forhøjet.

 

Banemærker med Aalborghus slot som motiv

Disse tre banemærker har begge Aalborghus Slot fra 1633 som motiv. En af de meget gamle bygninger i Aalborg, som naturligvis er fredet.

40-øres banemærke
40-øres banemærke.
60-øres banemærke
60-øres banemærke.
440-øres banemærke
440-øres banemærke.

 

 

 

 

 

 

 

Banemærker med Jens Bangs Stenhus som motiv

Mærket her viser endnu en af de ældre bygninger i Aalborg. Det er Jens Bangs Stenhus fra 1624, som kan ses på Nytorv, og som idag huser Duus Vinkælder, der i sig selv er en institution med stolte traditioner, som f.eks. Christian IV's laug. Et utrolig stemningsfuldt sted, hvis man vil nyde en øl eller et glas vin i en hyggelig atmosfære.

150-øres banemærke med Jens Bangs Stenhus
150-øres banemærke med Jens Bangs Stenhus.

 

Banemærker med Limfjordsbroen som motiv

Dette mærke forestiller Limfjordsbroen, som forbinder Aalborg og Nørresundby. Det er en vippebro, som åbnes en gang i timen i dagtimerne, for at lade større skibe og sejlbåde passere. Små 200 meter vest for broen findes jernbanebroen, som DSB og APB benyttede i gamle dage, og som DSB endnu bruger - også den er en vippebro.

330-øres banemærke med Limfjordsbroen
330-øres banemærke med Limfjordsbroen.

 

 

 

 

 

 

Banemærker med Cimbrertyren som motiv

Statuen af Cimbrertyren, som afbildet på dette banemærke, står midt på Østerbro i Aalborg. Det er en gammel tradition, at når studenter har bestået deres eksamen, så skal de op at ride på tyren ... men for de fleste bliver det vist ved snakken. Set på www.njl.dk: Cimbrertyren er udført af billedhuggeren A.J. Bundgaard (1864-1937). De danske Spritfabrikker skænkede skulpturen til Aalborg i 1937, og den står på fabrikkens gamle grund, der blev nedlagt, da Vesterbro blev anlagt.

200-øres banemærke
200-øres banemærke med statuen Cimbrer-tyren.

 

Banemærker med Alborg byvåben som motiv

Alborg byvåben i en lidt fri fortolkning pryder dette banemærke. Set på www.aalborg.stift.dk: Aalborg byvåben har tre tårne, hvoraf det midterste er en byport med faldgitter. De tre ål burde have været bølger. Det er ikke ål, der har givet byen navn, men navnet, der har gjort bølgerne til ål.

125-øres banemærke med Aalborg byvåben
125-øres banemærke med Aalborg byvåben.

 

Banemærker med kort over nordjylland som motiv

På disse banemærker, ses Aalborg Privatbaners udstrækning henholdsvis før og efter 1962. Banerne Aalborg-Hvalpsund (AHB), Aalborg-Hadsund (AHJ), Aalborg-Fjerritslev og Sæbybanen med Aså-Ørsø-banen (FFJ). På mærket til venstre er strækningen mellem Sæby og Frederikshavn med, mens den på det lidt nyere mærke til højre er nedlagt.

75-øres banemærke
75-øres banemærke.
75-øres banemærke
75-øres banemærke.

 

 

 

 

 

 

 

Banemærker med kort over jernbanemateriel som motiv

Nogle af banemærkerne var prydet med materiellet hos Aalborg Privatbaner. Her er det et "Marcipanbrød" - et Frichs-bygget lokomotiv med to dieselmotorer på hver 375 HK. Maskinerne blev leveret i 1952, hvor Frichs producerede 9 stk. til 8 danske privatbaner - heraf gik to til Aalborg Privatbaner (FFJ M 1216 og AHJ ML 5206). AHJ ML 5206 blev ved APBs lukning i 1969 solgt til Skagensbanerne, hvor den blev omlitreret SB M 5 - nu er den i Limfjordsbanens varetægt. FFJ M 1216 blev i 1969 solgt til OHJ, hvor den kom til at hedde OHJ DL 39 - nu er den ejet af SFvJ, som renoverer den, som vil bringe den tilbage til sit oprindelige udseende, inkl. en omlitrering til FFJ M 1216. Heldigvis er ingen af de 9 lokomotiver skrottet, og de som ikke kører undergår renovering.

90-øres banemærke med motiv af et Frichs "Marcipanbrød.

 

Bussen som pryder disse banemærker var forløber for Scandia skinnebusserne, som privatbaner i hele landet brugte i stor stil. På et tidspunkt da de oprindelige personvogne var forældede, og dieseltrækkraft holdt sit indtog, kunne der spares på driftsomkostningerne ved indførelse af dieseldrevne persontog. Efter eksperimenter med at ombygge busser til landevejskørsel, blev udfaldet, at man indkøbte skinnebusser fra Sverige, hvor man havde stor success med den type lette motortog til persontransport. Senere lavedes de samme skinnebusser på licens af Scandia i Randers.

50-øres banemærke
50-øres banemærke.
50-øres banemærke
50-øres banemærke.

 

 

 

 

 

 

50-øres banemærke med motiv af en Scandia skinnebus. Som omtalt ovenfor, så var skinnebusserne meget populære hos privatbaner over hele landet.

50-øres banemærke
50-øres banemærke med skinnebusmotiv.