Stationsbygningen
På billedet til højre ses stationsbygningen i Sæby, der var tegnet af arkitekt Thomas Arboe (1837-1917), og var en rødstensbygning i to plan plus kælder. Til stationsbygningen hørte endnu en bygning, som indeholdt toiletter og lagerplads - det er den bygning, som man ser en smule af i billedets venstre side. For at komme til lageret i denne bygning, skulle man krydse en lille gårdsplads, som til siden ud mod stationsarealet var afskærmet af en rødstensmur med en trædør i, og til den anden side en lidt lavere mur også med en dør i.
Otto Beck, som også boede i Sæby, skrev til mig om bygningerne: "I selve banegårdsbygningen var billetsalget og banegårdsrestauranten, som i mange år blev passet af frk. Schunk." Om toiletbygningen har han fortalt mig, at "Det jeg husker mest fra den toiletbygning er, at der altid stod en hæslig stank ud af døren ind til herretoilettet, for der var et pissoir lige inden for døren. Den anden ende af toiletbygningen virkede som baghus inde i gården bag restauranten."
I billedets baggrund ses toldkammeret, hvor fortoldningen af de varer som blev indskibet fra udlandet foregik, og det var også her man havde indrettet postkontor. Det er den bygning, som i dag fungerer som rutebilstation. Toldkammeret har givet navn til den nuværende Toldbodvej, som løber mellem slagteriet og rutebilstationen - dvs. den ligger på det tidligere stationsterræn. Samtidig er det også den eneste bygning på det tidligere stationsareal, der stadig står i sin oprindelige form - stations- og toiletbygningerne, remisen, pakhuset og diverse skure blev revet ned umiddelbart efter banen lukkede i 1968. Vejerboden fik lov at stå på arealet nogle få år, og så forsvandt den også. Gødningslageret blev forkortet en del, men den resterende del er renoveret og i brug i dag.
Billedet til højre viser stationsbygningen fra vejsiden i 1966. Til denne side var der foran bygningen en stor parkeringsplads, og det ses, at i 1966 var en VW "Boble" åbenbart en populær bil. På billedet ses toiletbygningen også tydeligt i baggrunden.
Stationsbygningen var indrettet med pakkeekspedition mod perronsiden i stueplanet nærmest kameraet, mens der her mod vejsiden var kontor for Det Danske Gødnings-kompagni. Midt i bygningen var der ventesale og udgang til perron i stueplanet, mens der på første- og andensalen var bolig for stationsforstanderen med familie. I de helt gamle dage, hvor stationsforstanderen havde tjenestefolk, boede de i små kamre på loftet over pakkeekspeditionen og DDG's kontor. Længst væk var der indrettet restaurant i stueplanet.
Jernbanestationen lå i krydset mellem Jernbaneallé og Toldbodvej. Bygningen blev revet ned, fordi den var en hindring for at forlænge Jernbaneallé hen til den nye Tolbodvej.
Pakhuset
Mellem stationsbygningen og toldkammeret stod et gråt pakhus i træ. Det var her stationens stykgods blev håndteret, så mellem pakhuset og dets sidespor var der bygget en overdækket rampe med plads til midlertidigt at henstille gods, som skulle med - eller som var ankommet i - et godstog.
Pakhuset var listebeklædt og havde fine, skrå sprosser i vinduerne. I facaden var der to porte og taget var bølgeeternit. Rampen forløber i hele pakhusets længde, og er endda forlænget rundt det sydvestlige hjørne og lidt hen langs den sydlige gavl. Udfor den nordlige halvdel af bygningen er rampen væsentlig bredere og ligger ud forbi enden af sidesporet. Rampen er her beskyttet af en sporstopper, som forhindrer godsvogne i at gøre skade på rampen.
Her ses pakhuset fra vejsiden, hvorfra gods kunne udveksles med lastvogne gennem to porte. Læg mærke til, at pakhuset er udvidet på et tidspunkt, da facaden ser ud til at være delt i to dele med hver sin arkitektur. Den højre halvdel har flere detaljer, som f.eks. tilspidsede brædder i beklædningen foroven, og en sokkel, der syner ældre end den venstre halvdel. Den venstre halvdel er beklædt med lodrette brædder to-på-en uden særlige detaljer.
Toldkammeret
På billedet her ses toldkammeret i sin oprindelige skikkelse få år efter stationens indvielse. Der var indrettet bolig for toldmesteren på første sal, mens stueplanet var indrettet med kontorer og et pakrum. Bagerst skimtes en port til varemodtagelsen, hvor pakker og gods kunne gennemses inden fortoldning. Selv indtil for nylig, hvor bygningen bruges som rutebilstation, benyttedes det samme rum til godshåndtering - og gør det muligvis endnu.
Som det ses er toldkammeret en høj bygning, som er holdt i samme stil som stationsbygningen. Den oprindelige tagbeklædning var af samme type som på stationsbygningen, nemlig sort skifter, men efter en tagrenovering er det nu beklædt med tagpap. Der er ellers ikke lavet meget om på den oprindelige bygning - mange af de flotte detaljer er bevaret. På halvdelen af den østlige side og ved den nordlige gavl er bygningen forsynet med en overdækket svalegang, så buspassagerer kan sidde tørt i dårligt vejr. Indenfor er der indrettet kiosk og ventesal i den nordlige ende. I den sydlige ende er det oprindelige rum til godshåndtering bibeholdt som sådant, da pakker, som skal med busserne, håndteres her. På første sal er der indrettet lejligheder, som der er adgang til via trappetårnet i den sydlige ende. Toldkammeret var - ligesom stationsbygningen - tegnet af Thomas Arboe (1837-1917)
Her ses toldkammeret i sit rette element med stationsbygningen i baggrunden og stationsterrænet i forgrunden. Langt tilbage, i billedets venstre side, ses vejerboden ved siden af en lastvogn stående på vægten. Her vejede man lastvogne på vej ind og ud af området, så der kunne afregnes for transport af den last, der skulle med banen. I spor 4, længst væk fra stationsbygningen, ses et antal Q-vogne opstillet. Sporet blev brugt til læsning og losning af varer direkte fra/til lastvogn, der under læsning og losning blev parkeret langs jernbanevognene på det hævede, grusbelagte område til venstre for sporet. Spor 3 er tomt, men blev brugt til oprangering af godstog. Spor 1 og 2 nærmest stationsbygningen er til personførende tog, og er de eneste spor med perron. På billedet står en Frichs "Firkant" spændt for et blandet tog, der hedder sådan, fordi der både er oprangeret personvogne og godsvogne i det.
Toldkammeret havde en port ud mod stationsterrænet, så varer ud og ind ad landet nemt kunne læsses og losses på jernbanevogne.
I dag skæmmes bygningen af en stor svalegang, som det ses på farvefotoet. Ikke alle bygningens detaljer kommer derfor længere til sin ret, men enkelte - som f.eks. udhænget over dørene til godshåndteringen - er stadig synlige og intakte. Udhænget er stadig på plads med de smukke, støbte dragere - udformningen af vindskederne i gavlen er også bevaret, mens de oprindelige spir på taget af de to kviste til gengæld er gået tabt på et tidspunkt.
Vandtårnet og vandkranen
Da der var spændt damplokomotiver foran togene hos Aalborg Privatbaner, var det vigtigt at kunne forsyne lokomotiverne med vand undervejs, da de brugte meget vand undervejs. Dertil havde man vandkraner på flere stationer, og vandet tilførtes fra vandtårne. Vandtårnet på Sæby station stod overfor stationsbygningen, mens vandkranen stod for enden af hovedsporet tæt på jernbaneoverskæringen med Aalborgvej.
Formålet ved et vandtårn var at kunne levere vand med et tilstrækkeligt vandtryk til et aftapningssted. Øverst i tårnet fandtes en vandbeholder, som man fyldte med vand fra det lokale vandværk (eller fra egen boring), og højdeforskellen mellem vandet oppe i vandtårnet og vandkranen (aftapningsstedet) på stationsterrænet, gjorde, at vandet kom ud af vandkranen med et vist tryk. Derfor er vandtårne enten bygget høje og/eller placeret på et højt punkt. I Sæby var vandtårnet på stationen ikke særlig højt, men til gengæld placeret et sted, som løfter sig op over resten af stationsarealet. Foruden at skulle levere vand ved et vist tryk, skulle vandtårnet også kunne levere nok vand til at fylde tenderen på et lokomotiv indenfor en rimelig tid. Derfor var vandbeholderen, vandkranen og rørene imellem dem dimensioneret med det for øje.
Inde i et vandtårn var der ofte en elektrisk pumpe, som blev brugt til at pumpe vandet op i vandbeholderen. Pumpen stod i bunden af vandtårnet under vandbeholderen, og derfra kunne man gå ad en trappe op til vandbeholderen, så det var muligt at inspicere både pumpe og vandbeholder indefra. Af samme grund er der altid en dør ved foden af et vandtårn. Som det ses på billedet af vandtårnet i Sæby, havde det godt nok en dør ind til pumpen, men inspicering af vandtanken foregik åbenbart gennem en dør i den øverste, træbeklædte del ad en udvendig stige. I vandtårnet var der også en kakkelovn under vandbeholderen med aftræk op gennem midten af beholderen og ud i spidsen af taget. Med kakkelovnen kunne vandet varmes op om vinteren, så man undgik at vandet frøs til is og sprængte cisternen. Rørføringen til vandkranen gik under jorden i frostfri dybde.
På siden af vandtårnet, oppe ved vandbeholderen, er der placeret en måler, der står i forbindelse med en svømmer i tanken, så man ved hjælp af måleren kan se vandstanden udefra.
Man kan læse meget mere om vandtårne på my1287.dk
Her ses vandkranen, der som før nævnt var placeret på stationens nordlige ende. Den består i al sin enkelhed af en stander i form af et hult metalrør, hvorigennem den forsynes med vand fra vandtårnet. Den vandrette arm er ligeledes et hult metalrør, der ender i en nedadbøjet studs. Armen kan drejes indover sporet, så vandet kan ledes over i tenderen på et damplokomotiv, og er udstyret med en kontravægt for at give balance. Det hele er stabiliseret med wirer forankret i soklen. På soklen findes et håndtag til at åbne og lukke for vandtilførslen. Ved kloaksristen, som tjener til at aflede spildt vand, stikker en kort stander op, som vandkranen er sikret til, så den ikke utilsigtet drejer ind over sporet. Over standeren har man sat en tragt, som kan bruges til at lede vandet sikkert ned i tenderen på lokomotivet.
I de sidste år af banens levetid blev vandkranen sandsynligvis ikke meget brugt, da de sidste damplokomotiver var taget ud af drift nogle år forinden, og den virker da også noget forsømt og fuld af overfladerust.
Sporstopperen for enden af sporet blev opstillet i forbindelse med lukningen af strækningen Sæby-Frederikshavn i 1962, hvor Sæby blev endestation.
Sydlige indkørsel
På billedet til højre ses indkørslen til Sæby fra syd. Vejen som krydses i forgrunden er Søndre Ringvej, der forbinder havnen med Aalborgvej, og jernbaneoverskæringen er ubevogtet - dvs. uden bomme. Til gengæld er overgangen sikret, da der er skiltning med krydsmærke samt klokke og rødt blink. Det to-farvede grå/sorte kontrolsignal til højre for sporet på modsatte side af vejen, er et signal til lokomotivføreren, som bruges til at signalere, om sikringen af overkørslen er aktiveret. Normalt vil der stå to signaler med den funktion ved en overskæring - et til hver retning, men her er oversigtsforholdene gode, og med signalets placering er det synligt for tog i begge retninger. Derfor er der her opstillet et dobbeltrettet signal, hvorved man samtidig kunne reducere sine udgifter. Man har farvet området omkring lampen sort og resten af pladen lys grå - på enkeltrettede signaler er pladens højde og bredde den samme (svarende til det sortfarvede område i form og størrelse på signalet på billedet), og her vil hele pladen omkring lampen være farvet sort.
Opstillingssporet
I den sydlige ende af stationsterrænet fandtes der i gamle dage et opstillingsspor med plads til 6-8 toakslede vogne, som lå langs hovedsporet mod Aalborg - der, hvor der i dag er et langstrakt græsareal mellem det nuværende Kappelhavevej og Toldbodvej. På billedet til højre ses opstillingssporet lige foran rækken af telegrafpæle, og sporet til læsserampen ses helt forrest i billedet - mellem de to spor ses havnebanesporet. For at forhindre, at vogne ved et uheld ruller af sporet for enden, har man lagt nogle brugte sveller på tværs, som holdes på plads af et par stykker skinne, der er banket ned i jorden bag svellerne. Det var normal praksis på steder, hvor en vildfaren vogn ikke vil gøre nævneværdig skade - ellers opsatte man en egentlig sporstopper, der var mere effektiv til at bremse en vogn. Sporet er etableret på et tidspunkt efter Sæby blev endestation for FFJ i 1962.
Læg mærke til det lille stikspor med troljen til venstre i billedet, samt den spinkle sporspærre for sporet til læsserampen. I billedets højre side ligger et antal skinner ved siden af sporet til læsserampen. "Giv agt"-skiltet vidner om overskæringen ved Søndre Ringvej længere henne ad havnebanen.
Remisen
Her et nærbillede af remisen, som stod i den sydlige ende af stationsterrænet og var bygget i træ. Den havde plads til en skinnebus, og i enden af remisen ser der ud til at være et kammer (se billedet af den sydlige indkørsel ovenfor). Måske blev det brugt til overnatning for togpersonale, der skulle føre tog tidligt om morgenen? Foran remisen ses stationens drejeskive, som var dimensioneret til gamle dages damplokomotiver, men også med nød og næppe kunne rumme en skinnebus.
Det var i øvrigt også her foran remisen, at man fyldte brændstof på motorvogne og lokomotiver - det skete fra Esso-pumpen i forgrunden. Læg forresten også mærke til, at portene på remisen er tilpasset, så skinnebussernes Scharfenberg-koblinger ikke stak udenfor portene.
Som det ses på billedet her, så var det ikke kun Triangel motorvogne og tidligere tiders damplokomotiver, som blev vendt på drejeskiverne hos Aalborg Privatbaner. Skinnebusser vendte man også, og jeg er blevet fortalt, at man gjorde det, så den ende hvor motoren sad, var forrest om vinteren og bagest om sommeren - af hensyn til temperaturen i førerrummet. Billedet viser også ret tydeligt, at længden på drejeskiven kun lige netop var nok til en moderne skinnebus.
Gødningslageret
Den store bygning i højre side af billedet er gødningslageret på Sæby station, som var ejet af Det Danske Gødnings-kompagni, D.D.G. Billedet er fra 1968, hvor bygningen havde sin længste udstrækning, men i begyndelsen af dens levetid var den under en fjerdedel så lang. Den oprindelige del ses midt i bygningen mellem de to tekster med firmaets navn i hvidt. Før den nåede sin fulde udstrækning, blev den udvidet ad 3-4 omgange. Meget karakteristisk for bygningen er, at den del af den, som ligger nærmest kameraet, er bygget til i en skæv vinkel for at kunne være der for den læsserampe, som befinder sig på modsatte side af gavlen - altså udenfor billedet. I dag er bygningen omtrent halveret i længde, da de ældste dele er nedrevet.
</div>
Indkørslen fra havnebanen
På billedet til højre er stationsarealet set fra havnebanen i stationens syd-østlige hjørne. Havnesporet gik i en kurve, der skar ringvejen og fortsatte syd om byen, inden den i en stor bue gik nordover ind til <a href="saeby-havnebane">havnen</a>. Hernede var Dansk Andels-Grovvareselskabs gødningslager og kulplads, fiskeauktionen, værftet og andre små virksomheder gode kunder for banen
Her ses sporet afgrene sig i højre side mod læsserampen bag træerne. Midt i billedet ses en lille trolje, som blev brugt til at transportere værktøj og andre småting rundt på stationen, når noget skulle vedligeholdes. Den blev typisk skubbet rundt pr. håndkraft.
Bag troljen ses opstillingssporets nordlige ende, og længere væk en lang række Q-vogne på udtrækssporet, der var adgang til fra spor 3 og 4, som lå længst væk fra stationsbygningen. Udtrækssporet blev etableret lige inden strækningen mellem Sæby og Frederikshavn blev nedlagt og Sæby blev endestation. Da man nu ikke længere kunne rangere ud over broen over Sæby Å, måtte man have et udtræksspor i modsatte ende for at at bibeholde muligheden for at rangere et tog fra spor 3 til 4 eller omvendt. Spor 1 og 2 nærmest stationsbygningen var forbeholdt personbefordrende tog - det ses ved, at kun de to spor havde perroner.
Bagerst i billedet ses Østvendsyssel Andels-Svineslagteri's hvide bygninger og dets høje skorsten. Ligesom gødningslageret er slagteriet udvidet af flere omgange siden dets åbning 5. januar 1911
Sidesporet til slagteriet
Her ses sidesporet til slagteriet - det udgår fra Spor 3, krydser Spor 4 i et sporkryds, og ender i to parallelle spor langs med slagteriets samlestald for kreaturer helt ned til Øster Ringvej bag remisen. Det ene af de to spor - det som lå tættest på samlestalden - blev brugt til losning af dyrene, som blev ført direkte ind i samlestalden gennem en port under et udhæng i siden af bygningen. Det andet spor blev brugt, når vognene skulle rengøres efter transport af dyr.
Foruden de nævnte parallelle spor, afgrenede to spor mere fra sidesporet. Det ene afgrenede i nordlig retning hen langs den store, hvide slagteribygning, som lå lige op til stationsterrænet. Det spor blev brugt til at opstille vogne, som skulle fyldes med de færdige varer fra slagteriet: hele svinesider, bacon, pølser, leverpostej osv. Sporet ligger under lastvognen, som anes midt i billedet.
Det andet spor afgrenede også i nordlig retning, men lå langs en anden hvid slagteribygning, og endte ved fyret med den høje skorsten. Tidligere, da slagteriet fyrede med kul, var dette spor noget længere, og blev bla. brugt til at levere kul i jernbanevogne. På et tidspunkt blev sporet forkortet i forbindelse med en udbygning af bygningsmassen på slagteriet (og overgang til oliefyr, måske?). Herefter eksisterer der billeder af hvide vogne på sporet, så det må antages, at der læsses færdigvarer i jernbanevogne fra en port i bygningen langs sporet. I billedets venstre side ses to Q-vogne på sporet.
Læsserampen og læsseprofilet
Endnu et billede med udsigt til stationsterrænet fra syd, og her ses læsserampen i højre side - ved siden af den anes en busgarage. Læsserampen er en enderampe, der gør det muligt at køre et køretøj op i eller ned fra en jernbanevogn. Rampen var opbygget af komprimeret grus og på toppen var den belagt med piksten - på siderne med muld, hvorpå der voksede græs. Mod jernbanesporet var den afsluttet med en mur af granitblokke, hvor de øverste to lag var trukket lidt tilbage for at gøre plads til jernbanevognenes puffer og koblinger. Mellem rampen og vognladet anvendte løse U-profiler, så køretøjer kunne køres over mellemrummet mellem vogn og læsserampe.
I billedets venstre side ses læsseprofilet , som er placeret, så det rager ind over udtrækssporet. Det består af en post med en overligger, hvorfra der hænger et antal kæder i forskellig længde, hvis ender følger den øvre grænse for det frirum, man har fastsat for banens materiel. Et læsseprofil bruges derfor til at kontrollere, at åbne vogne er lastet på en måde, så lasten ikke er i vejen for de faste anlæg, som findes ved og over banelegemet. Med faste anlæg menes bygninger, broer, perroner, telegrafpæle, elledninger mv.
Busgaragen
På østlige side af stiksporet til læsserampen og selve havnebanen, stod en garagebygning, der gennem mange år har huset busser fra forskellige selskaber - foruden de oprindelige busser fra Aalborg Privatbaner. I højre side på billedet af den sydlige indkørsel, og på billedet af udtrækssporet og læsserampen, ses bygningen stående på samme sted indtil den blev revet ned. Man skulle ellers tro, at så gammel en træbygning måtte være i en meget dårlig forfatning så mange år efter, men sagen er, at det er bygget af gamle sveller og beklædt med brædder. Måske er brædderne skiftet ud under løbende vedligehold, men svellerne er imprægnerede og forgår "aldrig". Læg i øvrigt mærke til de to pæle foran garagen, som er med til at holde dørene åbne, mens man kører bussen ud og ind. En ting er jo tidens tand, en anden er de forandringer man beslutter sig for - garagebygningen blev nedrevet tirsdag, 17. oktober, 2017.
Siden jernbanen blev anlagt, er byen vokset meget, og nu ligger hele det gamle stations- og industriområde, som før lå i byens sydvestlige udkant, faktisk i byens midte.