Havnen var vigtig for Sæby, og få år efter jernbanen kom til byen, blev sporforløbet udvidet til at omfatte en havnebane. Derved kunne man nemt og hurtigt fragte friske fisk fra havnen og ud til oplandet - således var havnens fiskere gode kunder hos FFJ, og genererede dermed også en væsentlig del af trafikken på Sæbybanen.
Da havnebanen skulle lægges i 1910 blev den lagt med et buet forløb lige inden selve havneområdet. En del af denne bue blev lagt i vandet, og det derved inddæmmede område blev fyldt op, og brugt som tjære- og tørreplads for tov fra ca. 1935 indtil ca. 1955. Efter ca. 1955 blev området brugt til industri/beboelse. Dammen blev etapevis opfyldt nordfra, og tjærepladsen rykkede med syd på i takt med opfyldningen.
På billedet ses hvordan noget af kurven på havnebanen blev anlagt et lille stykke ude i havet, hvorved tjærepladsen kunne opstå efter opfyldning af det derved inddæmmede område.
På kortet ses Sæby havn med den oprindelige kystlinje markeret med rødt, og havnebanens forløb markeret med sort. Den lille bygning på havnen, som ligger ca. midt i billedet, og som er markeret med blåt, er vejerboden, der har ligget på havnen siden banens ophør. Den blev fjernet omkring 2003, og vægten var faktisk den samme vægt, der i sin tid fandtes på stationsterrænet.
Her ses den arkitekttegning, som havnen blev udvidet efter i 1910. Den viser bl.a. hvordan jernbanesporene på havnebanen lå i forhold til havnens bygninger. Den store bygning mellem sporenes forgrening er gødningslageret.
Postkortet nedenfor til højre er fra 1962 og dengang fandtes havnesporet stadig. Billedet øverste del viser også, hvordan sporet til havnebanen er lagt i en stor bue øst om byen, med det sidste stykke helt ud til vandet - og vidner om, at den inden havneområdet er ført fra stationsområdet og syd om byen. Da Østre Ringvej blev forlænget helt ned til havnen, fulgte den banens krumning, men som det ses af postkortet, var Ringvejen endnu ikke anlagt ved havnen i 1962.
Jernbanesporene på havnen muliggør ikke omløb, så tog fra stationen vil skulle køre til havnen med maskinen forrest - og retur med maskinen bagest. Når maskinen er ankommet til havneområdet, vil hovedsporet og det lille stikspor udfor gødningslageret kunne bruges som udtræksspor ved rangering. Det ville være naturligt at skubbe fyldte vogne, som skal med på stationen, ud på hovedsporet, indtil man var færdig med rangering på sporet til kulpladsen og ved gødningslageret.
På dette postkort fra 1962 ses det tydeligt, at havnebanen stadig har et spor til kulpladsen. Desuden ses det, at gødningslageret endnu ikke er udbygget til den størrelse, som det har fem år senere jvf. billedet længere nede på siden.
Havnebanen var en meget vigtig del af Sæby jernbanestation, da det var via den, at alle varer til og fra havnen blev transporteret. Den var med andre ord et betydeligt bindeled mellem Sæby havn og resten af landet.
På havnen fandtes et gødningslager, så gødningstransporter fra havnen via Sæbybanen var vigtig for egnens landbrug.
Desuden fragtede tog fra Sæby station stykgods og en hel del fisk fra havnen ud via skinnenettet, så havnens fragtskibe og fiskere lagde grunden til meget af FFJ's trafik. Foruden transport af fisk, fragtede man også kul fra kulpladsen, hvor de var blevet losset fra fragtskibe. Kullene blev især brugt på gasværket, jernstøberiet og slagteriet. Sæby jernstøberi og maskinfabrik havde iøvrigt bygninger i havneområdet, og de var således en god kunde for banen.
Havnesporet forgrenede sig ud fra hovedsporet lige syd for pakhuset. Det krydsede Søndre Ringvej lige umiddelbart vest for T-krydset med Søndermarksvej, der ses på kortet herunder i bunden ca. midtfor. På dette sted lå sporet allerede i en bue, og forløbet kan stadig ses i landskabet i dag, da vejene langs sporet afslører kurvens og sporets forløb.
Ved ligeledes at se på kortet nedenfor, afsløres linjeføringen af Grenens bue og af Søvangsvej, der blev lagt parallelt med havnebanen. Havnebanen lå mellem det nuværende Tolbodvej og Kappelhavevej, fortsatte i en bue over Ringvejen ned langs det nuværende Grenen og Søvangsvej, hvorefter den fortsatte videre i en ret linje over Solsbækvej ned til havneområdet. Ved kysten gik den som nævnt i en stor bue ind mod havnen. Da Østre Ringvej blev forlænget helt til havnen fulgte den banens krumning - banen lå på vejens østlige side, klemt inde mellem vejen og kystlinjen.
Havnebanens tracé efter sporoptagelsen, som vidner om sporets forløb ned mod Sæby havn. Anlæggelsen af den nuværende cykelsti er påbegyndt. (Postkort fra ca. 1985)
Kortet viser området ved det tidligere stationsareal, som det tager sig ud i 2003. Kortet er noget fortegnet, men man kan godt fornemme havnebanens linjeføring markeret med de sorte prikker, ved at iagttage det krumme stykke af Grenen.
Havnebanen eksisterede fra 1910 til 1967, hvor en udvidelse af Sæby fiskeindustri satte et definitivt punktum for kørsel på havnebanen. Senere flyttede Sæby Fiskeindustri til en grund på nyinddæmmet jord langs Ringvejen, og udvidede samtidig bygningsmassen. Fiskeriet fra havnen døde langsomt ud, og de mange snurrevodskuttere, der tidligere lå i havnen, blev gradvis erstattet af lystbåde. Således er der i 1980'erne etableret en stor lystbådehavn der, hvor der i gamle dage lå mange kuttere for anker. For at kunne få plads til de mange lystbåde, som søger til Sæby, er havnen blevet gjort en del bredere, og der er etableret badefaciliteter til de sejlende. Lystbådehavnen er senere udvidet igen - først i 2012 og endnu en gang i 2022. De mange spisesteder på havnen er velbesøgt i sommerperioden, og selvfølgelig er vægten lagt på fiskeretter.
Gødningslageret
Gødningslageret, som var en stor rødstensbygning, var som fiskeindustrien og skibsværftet en markant bygning på Sæby havn. Det var Dansk Andels Gødningsforretning (D.A.G.), som ejede den og kullageret ved siden af - sammen med det murede pakhus i forlængelse af toldboden på stationsarealet. Foruden at fungere som gødningslager, havde havnefogeden i Sæby sit kontor i bygningen i en del år.
Bygningen stod de sidste år ubenyttet hen, indtil den blev revet ned i sommeren 2003. Der har gået rygter om, at en entreprenør havde fået til opgave at omdanne og restaurere bygningen, så man kunne få nogle små butikker i stueplanet og lejligheder på førstesalen. Vedkommende mente det var nemmere at rive den gamle bygning ned, og bygge en ny efter samme grundplan som den eksisterende, så uden at spørge nogen blev bygningen revet ned. Om det helt forholder sig sådan, ved jeg ikke - men nu står der en nyopført bygning på samme sted - med erhvervslejemål i stueplan og på førstesalen.