Helt tilbage i december 2021 tog jeg de første skridt til at bygge en model af FFJ EM 37 - både fordi vi bl.a. manglede rejsegodsvogne på privatbanen i Fremo, men også fordi jeg altid har været lidt fascineret af den lille vogn, der i folkemunde blev kaldt "Bette Claus".
Der blev lavet i alt fire vogne af den type: FFJ EM 37, FFJ EM 38, FFJ EM 39 og AHJ EM 78 - men selv om de lignede hinanden meget, var ingen af dem helt identiske. Det er især placeringen af sidevinduerne i pakrummet, der er forskel på.
Vogntypen opstod efter ombygning af gamle vogne. FFJ Em 37 startede sit liv i 1897, som FFJ K 4 - bygget af Vulcan i Maribo som en åben vogn med spidse gavle. I 1915 blev den omlitreret til FFJ KA 504. I 1924 blev den ombygget af Skandia i Randers, som satte en lukket vognkasse på, og den fik litra FFJ KLA 504. I 1933 fik vognen vinduer og blev indrettet som rejsegodsvogn. Undervognen blev tilpasset med skruebremse, og der blev monteret slanger til trykluft. Der blev også monteret elektrisk belysning og akkumulatorer - og vognen kørte videre som FFJ E 157. I 1952 blev vognen omlitreret en sidste gang - til FFJ EM 37. De tre andre vogne gennemgik alle en lignende transformation over flere omgange i deres levetid.
Lastrummet i "Bette Claus"-vognene var inddelt i to: det meste af pladsen gik til et pakrum, mens der i den ene ende af vognen var indrettet et lille rum, hvorfra skruebremsen kunne betjenes. Adskillelsen mellem det lille rum og pakrummet bestod af en væg med en dør. Der var også en dør i den modsatte gavl, så det var muligt for personalet at bevæge sig fra pakrummet og over i de andre vogne i toget. Ligesom på passagervogne fandtes en overgangsplade, som kunne vippes ned og dække vognenes koblinger, og gøre det muligt for personalet at komme relativt sikkert fra den ene vogn til den næste, mens toget var i bevægelse.
Forberedelse
For at kunne lave en troværdig model af FFJ EM 37 og få flest mulige detaljer med, har jeg brugt lang tid på at skaffe billedmateriale af vognen fra dengang, den var i drift. Jeg har gennem mine kontakter haft mulighed for at komme indenfor hos MHVJ, så jeg kunne få lov at opmåle AHJ EM 78 og se nærmere på hvordan, den er opbygget. På billeder fra tiden, hvor vognene var i drift, er det især vanskeligt at se undervognsdetaljerne, så her var det rart at kunne studere en vogn i virkeligheden.
Fra tegning til fysisk model
Når man skal lave en model, kan det gøres på flere måder. Tidligere lavede man alt i hånden, hvor man tegnede delene op på f.eks. plastcard, for derefter at fræse, save eller skære delene ud, inden de kunne samles til en tredimensionel model. Da computeren blev hvermandseje, og CNC-fræsere kom ned i en prisleje, hvor mange kunne være med, kunne man lade CNC-fræseren om noget af det møjsommelige arbejde med at fræse dele ud - hurtigere og mere nøjagtigt end med en manuel fræser. Seneste skridt i den udvikling kom med introduktionen af 3D-printere, hvor man tegner emnerne i 3D og printer dem ud. 3D-printere var i begyndelsen ikke særlig velegnede til at printe emner i skala 1:87, da de simpelthen ikke var nøjagtige nok. Det har siden ændret sig, så nu kan 3D-printere udskrive tredimensionelle plastemner med ret høj finish.
Jeg har endnu ikke selv kastet mig over 3D-tegning, så jeg holder mig - indtil videre - til at tegne i 2D, og fræse delene ud på min CNC-fræser, for derefter at samle dem til en tredimensionel model. For at sammenføje plastdelene, har jeg rigtig gode erfaringer med Tamiya Extra Thin Cement, som ætser Plastcard en lille smule, så delene "svejses" sammen. Det er måske lidt oldschool at samle modeller på den måde, når nu man bare kan printe dem ud i 3D, men jeg kan godt lide den måde at fremstille modeller på.
Min metode er at tegne vognen i et 2D CAD-program - jeg bruger QCAD, som er opensource. Med en tegning, kan jeg omsætte stregerne til toolpaths i et CAM-program, som derefter omsættes til G-kode, der bruges til at styre min CNC-fræser, når tegningen skal omsættes til fysiske dele. Uanset hvor umage man gør sig, vil der altid være fejl eller detaljer, der kan tilføjes eller forbedres, så processen gentages nogle gange, indtil jeg er tilfreds med resultatet.
Modellen af FFJ EM 37 består af sider, gavle, afstivninger, tag, spær, vognbund, døre og vanger samt enkelte andre detaljer - alt sammen fræset i Plastcard. Hertil kommer detaljer, som hjul, hjulgafler og fjederattrapper, bremsespindel, puffere, koblinger og trin, som er købt. Håndbøjler og nogle undervognsdetaljer fremstiller jeg selv. Litreringer tegner jeg selv og får dem udskrevet hos decalprint.de.
Tag
Under fremstilling af taget, har jeg forsøgt forskellige metoder, og endte med at lave det i 6mm brede, tværgående strimler af Plastcard, som jeg formede mellem fingrene, så de blev buede. Den buede form gør det nemmere at fiksere strimlerne på modellen, mens jeg fastgør dem med Tamiya Extra Thin Cement. Strimlerne blev fræset med nogle fer på bagsiden, som passer ned i noter i vognkassens spær - det sikrer, at strimlerne nemt kan placeres korrekt i forhold til hinanden og i forhold til vognkassen, så udhænget bliver lige stort hele vejen rundt.
Sider og gavle
Sider og gavle er fremstillet, så gavlene ligger mellem de to sider. Der er fræset af i sidernes ender på indvendig side, så gavlene ligger an mod en kant. Desuden er fræsningen af sidernes og gavlenes ender lavet sådan, at der opstår en fer og not midt på samlefladen - de sikrer, at over- hhv. underkanter på sider og gavle flugter nøjagtigt med hinanden efter samling. På samme måde er der fræset af indvendigt i bunden af både gavle og sider, så vognkassen kan gå ned over bundpladen.
Til nem samling og adskillelse af vognkasse fra vognbund har jeg lavet en lille krog, som limes på indvendig side af hver gavl. Krogen griber fat om en lille kant i et hul fræset ud i bundpladen. På den måde kan vognkassen klikkes på undervognen, og nemt fjernes igen ved at udløse krogen nedefra med en tandstik eller lignende.
Afstivninger
Da vognen blev lavet om til bagagevogn, blev vognkassen også forsynet med udvendige afstivninger af træ, der blev monteret på sider og gavle. På modellen har jeg valgt at fræse afstivningerne til siderne ud i et helt stykke - gavlafstivningerne er fræset ud som enkeltdele.
Bund og vanger
Vangerne har jeg fræset i Plastcard, og de er formet som U-jern. Bundpladen er også fræset i Plastcard, og er med en udfræsning på hver af de lange sider, så vangerne kan monteres korrekt på en nem måde. I enderne er fræset det før omtalte hul med en kant, som krogene på indvendig side af vognkassen kan gribe fat i. Endelig er der fræset huller i bundpladen, så jeg nemt kan montere hjulgafler med fjederattrapper fra en Hobbytrade Q-vogn - de skal dog tilpasses, da de rager en lille smule ud over enderne af den korte bundplade, men det gøres nemt med en skalpel.
FFJ EM 37 og Q-vogne havde i øvrigt ikke den samme type lejer, så ved at bruge akselgafler fra en Q-vogn, bliver modellen lidt unøjagtig. Det er jeg allerede blevet drillet med, men man ser det ikke, når musikken spiller, så den lille fejl kan jeg godt leve med.
Detaljer
Modellen er blevet forsynet med håndbøjler, som er bukket af 0,3mm fosforbronce-tråd. De er egentlig for tykke, da en 0,2mm tråd er mere korrekt for skala 1:87, men jeg havde desværre ikke noget, der var tyndere end 0,3mm. Fremtidige udgaver af vognen vil få håndbøjler i 0,2mm tråd.
Foruden håndbøjlerne har jeg monteret en bremsespindel i den ende, hvor afskærmningen til bremsespindlen sidder. Bremsespindlen er vare-nr. 9267 fra Weinert Modellbau i Tyskland. For at kunne motere den, har jeg boret to huller i vognkassen, og bundpladen har fået udfræset en slids, så bremsespindlen ikke er i vejen for at afmontere vognkassen senere.
Hullerne i gavlenes pufferplanker er tilpasset Dekas' 4-slidsede, fjedrende kurvepuffer med vare-nr. DK-991010.
Hjulene, der er købt i Australien, er RP25 stjerneegerhjul. RP25 er brugt, fordi det er et krav for at køre på privatbanen i Fremo, da moduler hertil laves med sporskifter efter NMRA-normen.
I Fremo benyttes som standard Fleischmann bøjlekoblinger med varenr. 6511, men på selvbygget materiel bruger vi også andre og mere slanke koblinger, som er kompatible med Fleischmanns bøjlekobling. På min model af FFJ EM 37 har jeg monteret bøjlekoblinger, der er fremstillet af et andet Fremo-medlem, Michael Weinert. Fordelen med de koblinger er, at de er slankere, og virker mindre iøjnefaldende. På trods af efternavnet, har Michael Weinert i øvrigt ikke noget med Weinert Modellbau at gøre.
Farvelægning
Når jeg maler vogndele eller lignende, bruger jeg plastflasker med låg, som jeg har fyldt halvt op med sand. Delene hæftes så på hver sin flaskes skruelåg med elefantsnot. Flaskerne er gode som håndtag, når man bruger airbrush, og den gode vægt af sandet gør, at de står godt og stabilt, når man stiller dem fra sig. Det virker rigtig godt, og jeg ville ønske, at det var mig selv, der havde fundet på idéen, som hermed er givet videre...
Modellen får først et lag primer, så det afsluttende farvelag har noget at hæfte på. Derefter skal den hærde mindst et døgns tid, før jeg kan påføre de endelige farver.
Da modellen får vinduer, har jeg lagt en primer på både inder- og yderside. Jeg har malet det indvendige med en lys grå - det har jeg blot gjort med pensel. Når den udvendige, afvigende farve skal lægges på med airbrush, så er en afmaskning nødvendig.
Foruden bunden blev også vindueshullerne afmasket fra indvendig side. For det tilfældes skyld, at afmaskningstapen ikke slutter helt tæt, så pensler jeg - fra ydersiden - et tyndt lag maling rundt i inderkanten af vindueshullerne i samme farve som der er brugt indvendigt. Det skulle gerne forsegle eventuelle mellemrum mellem tape og model og forhindre den røde farve fra ydersiden i at krybe ind og lægge sig ovenpå den grå på indersiden.
Jeg bruger i øvrigt afmaskningstape fra Tamiya, som jeg synes er meget nemt at arbejde med. Det er tilpas elastisk, og nemt at tilpasse med skalpel. Det hæfter godt til modellen, og kan blive siddende flere dage, men er stadig nem at fjerne igen uden, at der efterlades lim-rester på modellen. Tapen fås i flere bredder.
Med afmaskningen og den indvendige grå farve på plads, kan vognkassen males.
Valget af den rigtige farve til en model kan være svært, fordi der er mange faktorer, der spiller ind: farvebilleder af forbilledet kan være svære at skaffe, solen vil have falmet vognen og støv på en beskidt vogn gør også sit, forskellige vejrforhold har indvirkning på hvordan farven tager sig ud på et billede, den film der blev brugt kan have indvirkning, digitalisering af et billede vil påvirke farverne og den computerskærm som man ser billedet på vil i den grad også have indvirkning. Skrives billedet ud, vil printeren også påvirke farverne.
Ved valg af farve til min model forsøgte jeg at gengive en farve fra et udskrevet billede, og resultatet blev en helt igennem fantastisk orange - det var bare ikke lige det, jeg var ude efter. Adgangen til pålidelige farvebilleder af vognen er ret begrænset - det virker som om de fleste farvebilleder er taget nogle år efter vognen var i drift, og derfor kan man ikke være sikker på, at farven er den originale. Jeg har ledt bredt og gravet dybt for at finde farvebilleder, og jeg har studeret videomateriale. Resultatet har givet flere spørgsmål end svar, for farven er alt fra orangebrun til rød. Det kan ikke udelukkes, at vognen på et tidspunkt har været samme brune nuance som nogle af de andre pakvogne, men det har været svært at få bevis for i det materiale, jeg har haft adgang til.
Det endelige valg faldt på samme røde farve, som f.eks. DAE- og DCE-vognene havde, for i en artikel "Vi bygger Bette Claus" af Ole Brandstrup i Modelbane Nyt 1955/9 stod der, at "Vognkassen har den karakteristiske lysrøde privatbanefarve, mens undervognen er sort".
Jeg fik blandet en "lysrød privatbanefarve" med 6 dele 70.909 "Vermillion" og 1 del "71.050 Light Grey" fra Vallejo, og vognen fik en tur med airbrushen. Bunden fik en sort.
Næste skridt efter den røde grundfarve, var at opmale detaljer som håndbøjler, håndtag og skruebremse i sort. Der er lignende detaljer på vognen, som på museumsudgaverne også er malet sort, men på sort-hvide billeder af forbilledet, kan man ikke se nogen nuanceforskel mellem vognkassens farve og de detaljer, så jeg blev enig med mig selv om, at de detaljer forbliver røde. Det drejer sig om pufferplanke, overgangspladen i den ene ende, bøjler og beslag på skydedørene mv.
Ruder
Ruderne til modellen af FFJ Em 37 er lavet på den gammeldags måde med klar plast.
Når ruderne er skåret ud, påfører jeg en ganske lille smule Humbrol ClearFix rundt på kanten af ruderne - jeg påfører det med en tandstik, der er spidset med en skalpel, så der kan tilføres så lille en mængde ClearFix som muligt. Når det påføres på kanten, vil en lille smule af det bevæge sig ind på fladen, og det er det, der vil få ruden til at hæfte sig til overdelen. Ruden lægges nu forsigtigt på plads med en pincet - og her betaler det sig at være omhyggelig, for man får det bedste resultat, når ruden sidder rigtigt i første forsøg. Til sidst trykkes ruden let med pincetten rundt langs kanten, mens jeg forsøger ikke at berøre ClearFix'en.
Dekaler
For at opnå vellignende dekaler, har jeg tidligere lavet en font med alle bogstaver og tal til litrering af materiel fra Aalborg Privatbaner. Fonten er blevet til efter indsamling af et stort antal billeder, så jeg kunne sikre mig, at hvert bogstav og tal blev magen til forbilledet. Hvert bogstav og tal er bygget op vha. vektorer og konverteret til en font, som min PC kan bruge. Fordelen ved at opbygge fonte og andet grafik vha. vektorer er, at man kan skalere og forme objekterne, uden at det ændrer på opløsningen.
Litreringer til rullende materiel laver jeg i CorelDraw - læs mere om det i min artikel om fremstilling af dekaler.
Montering af dekaler har jeg skrevet om i en tidligere artikel, hvor jeg beskriver mit arbejde med at omlitrere en OHJ-skinnebus til FFJ Sm 15. Se afsnittene Overfladebehandling og Påsætning og efterbehandling i den artikel.
Efter påsætning af dekalerne havde jeg lidt udfordringer, da dekalerne med "FFJ Em 37" sidder hen over et bræddemellemrum. Det lykkes i første omgang kun dårligt at få dekalet blødgjort nok til, at det ville udfylde rillen - jeg forsøgte endda at afhjælpe problemet ved at skære dekalet over i rillen, men kanterne på dekalet ville stadig ikke bukke sig omkring kanten på brædderillen. Hvis ikke det kommer ned i rillen, vil resultatet være silvering i bræddemellemrummet, så der måtte findes en løsning - og det hjalp ikke med gentagne forsøg med at opløse dekalet med Microset SOL.
Søgning på nettet gav ikke det store, så hvad gør en klog mands søn så? Jeg prøvede at presse dekalet ned i mellemrummet med en tilpasset tandstik, men dekalet vippede bare op igen efter et øjeblik. Derefter klippede jeg nogle korte stumper fosforbroncetråd i Ø0,2mm, som jeg kunne lægge ned i bræddemellemrummet til at holde dekalet i pres. Efter at have penslet en portion Microset SOL på dekalet i bræddemellemrummet, lagde jeg en stump tråd ned oven i mellemrummet, pressede det lidt ned, og lod det ligge, indtil det påførte Microset SOL var fordampet og havde gjort sin gavn. Herefter blev dekalet forseglet med transparent, mat lak - det samme gjorde jeg ved de dekaler, der udgør hjørnemarkeringerne. Tricket med tråden virkede efter hensigten, så nu sidder dekalerne som de skal.
Efter forseglingen af dekalerne var tør, fik hele modellen en tur med transparent, mat lak. Her bruger jeg A.MIG 2050 "Ultra-Matt Lucky Varnish" fra AMMO of Mig Jimenez.
Montering af tagpap
For at give taget struktur som tagpap, monterer jeg strimler af Micropore tape, som jeg skærer i 6mm brede strimler med en skalpel - de 6mm svarer til 50cm i virkeligheden, som ser ud til at være omtrent den bredde, der blev brugt på forbilledet. På billeder af den virkelige vogn kan jeg også se, at tagpapbanerne var monteret på langs af taget.
Mine strimler af Micropore-tape monterer jeg fra tagets ydre kanter og ind mod midten med ca. ½mm overlap - lidt mere på de to midterste. Jeg starter fra hver side af taget og slutter på midten, så de forskellige overlap vender rigtigt - i virkeligheden skulle regnvand jo gerne kunne løbe af taget uden at blive bremset af en kant, hvor næste bane tagpap starter. Jeg bukker ikke strimlerne ned over tagkanten, som man gjorde på forbilledet. Grunden er, at jeg gerne vil undgå, at tapen slipper kanten, for der er ikke så meget at hænge fast i - i stedet maler jeg kanten, så det ser ud som om tagpappet er bukket ned over kanten. Når strimlerne er på plads, skæres det overskydende væk.
Jeg vil gerne have taget til at se ud, som om det har været bleget af solen efter nogen tids brug. Derfor vælger jeg at indfarve det med en lys grå farve som basis, og giver det derfor tre lag Vallejo 71.050 Light Grey, før jeg patinerer det for at give lidt liv til overfladen. Til patinering bruger jeg igen pigmentpulver fra H0fine.com: #654 Bw-Schmutz, #653 Bremsstaub og #657 Verwitterung Schmutz, hvor den sidste også bruges på den vandrette del af vandnæserne, der sidder over skydedørene. Verwitterung Schmutz er perfekt til at give en overflade, der virker falmet.
Efter patinering af tagpappet, forsegler jeg det med et lag Ultra-Matt Lucky Varnish.
Patinering
Ved Aalborg Privatbaner var man meget flittige til at vedligeholde sit materiel, og både maskiner og vogne blev rengjort med jævne mellemrum. Eneste undtagelse var måske tørvevogne, der var udtjente vogne, som fik en ekstra tur i karrusellen, når der skulle transporteres tørv. Det var en hård tjans, så de vogne kom hurtigt til at se ramponerede ud.
FFJ Em 37 var ikke en af dem, så den blev der passet godt på, og derfor skal en patinering af modellen heller ikke overdrives. For mig handler det derfor om, at det skal kunne ses, at den var i drift, men var i god stand.
Som noget nyt, har jeg valgt at patinere med pulver fremfor airbrush. Derfor har jeg købt nogle forskellige pulvere hos H0fine.com, og til min model har jeg brugt farverne #654 Bw-Schmutz og #653 Bremsstaub. Bw-Schmutz er en mørk brun farve, som jeg har brugt til at tone hele modellen ned, så den ikke er så kraftig rød. Pulveret er brugt meget sparsomt, men nogle områder - især det nederste 1-1½ bræt på overdelen - har fået en smule ekstra. Bremsstaub er en lys brun sandfarve, som er givet på undervognen og akselgaflerne samt på det nederste 1-½ bræt på overdelen.
Efter patineringen er overdelen forsynet med de sidste detaljer: puffer og trækkroge - og undervognen har fået monteret akselgafler, der blev patineret for sig (undervognen mangler bremseudstyr, og overdelen mangler trin, men det vil der blive rådet bod på engang i fremtiden). Derefter forseglede jeg pulveret med en Ultra-matt Lucky Varnish. Jeg har gennem tiden brugt forskellige klare lakker med svingende resultater, men denne her slår alt andet, jeg har prøvet. Når man lægger den afsluttende klarlak på en patineret model af en godsvogn eller lignende, vil man gerne opnå så mat en overflade som muligt - anderledes er det med skinnebusser og visse personvogne, som ofte skal være blanke eller halvblanke for at ligne forbilledet.
Opvejning
Traditionen i Fremo foreskriver, at vognene opvejes - det mindsker risikoen for afsporing af lange tog i sporskifter og kurver, og så bevirker det, at en enkeltstående vogn nemmere lader sig koble på en vognstamme fremfor at blive skubbet væk. Jeg har købt nogle afbalanceringsklodser i THansen, som jeg vil bruge til opvejning af vognen. Mine beregninger viser, at den skal veje 58,5g - og da den vejer 21g, skal jeg øge dens vægt med 37,5g. Men da en totalvægt på knap 60g føles lidt i overkanten, når man løfter på vognen, så nøjes jeg med at opveje med 30g.
Afbalanceringsklodserne vejer 5g hver, de er blanke i overfladen og sidder på et fleksibelt, selvklæbende bånd. Det selvklæbende bånd gør dem nemme at montere, så jeg satte to lag à tre stk på vognens gulv. Den blanke overflade malede jeg med en grå primer, Vallejo 71.097 Gray Primer, og derefter fik den to lag Vallejo 71.026 US Brown og til sidst forseglede jeg med Ultra-Matt Lucky Varnish. US Brown er en lys brun, som godt kan illudere trækasser eller kufferter - hvis det skulle lykkes nogen at få øje på dem gennem de små vinduer.
Du kan i læse mere om opvejning af vogne, og hvordan man beregner sig frem til, hvor meget ekstra vægt, der skal lægges i en vogn - i artiklen Opvejning af vogne.
Forbedringer
Min model af FFJ EM 37 har allerede deltaget i nogle træf, men der er stadig nogle få detaljer, der kan tilføjes for at gøre modellen lidt bedre. F.eks. mangler jeg at lave og montere undervognsdetaljer, som bremsestænger, -rør, trykluftslanger og løbebrædder.
Desuden kan vognen forbedres ved at tilføje de bøjler, der skal sidde på hver side af gavldøren, og som på forbilledet ydede lidt sikkerhed for personale, der bevægede sig mellem bagagevognen og en evt. passagervogn.
De detaljer vil blive monteret på et tidspunkt, og når det sker, vil jeg opdatere artiklen her...