
I artiklen her skal det handle om montering af de sidste detaljer på kedlen samt forberedelse til lygtemontering.
Rør fra sanddomen
To rør af Ø0,8mm messingstang er samlet i et lille stykke messing. I messingstykket er boret to huller, hvor de to messingstænger er sat i og loddet fast. Herefter er messingstykkets modsatte side filet skrå, så det kan ligge tæt op til sanddomen.
I fodpladen er boret to Ø1,0mm huller over den midterste aksel med ca 4mm indbyrdes afstand. Messingstængerne formes, så de de første 5-7mm følger kedlens krumning, og herefter går ned gennem de to huller i fodpladen. Stængerne skulle i virkeligheden fortsætte ned til lige over skinnehovedet foran hhv. bag de midterste hjul, men det ville vanskeliggøre senere adskillelse af modellen, så jeg afkorter dem lige under fodpladen. En anden faktor er, at der er dårlig plads omkring hjulene på modellen.
Messingstangen er fastgjort midt på kedlen med et stykke Ø0,1mm nysølvtråd, som er viklet om messingstangen og tvundet nogle gange på bagsiden. Det tvundne stykke er trådet igennem kedlen via et Ø0,3mm hul og limet fast fra indersiden af kedlen. Herefter er overskydende nysølvtråd klippet af, og med en tynd slibesten på en Dremel er tråden slebet ned, så der intet stikker ud på indersiden af kedlen.
Det lille messingstykke, der samler de to messingstænger ved sanddomen limes til sanddomen med epoxy (kemisk metal). Efter hærdning fjernes overflødigt epoxy med skalpel og slibepapir korn-1200.
På prototypen kunne der lægges sand på sporet ved at trække i en stang. Stangen gik fra kabinen til sanddomens ene side. På modellen har jeg monteret en kort baluster (Weinert vare-nr. 8461) på kedlen tæt ved kabinen, og gennem den har jeg stukket et stykke nysølvtråd Ø0,3mm, der er limet fast med cyanoakrylat-lim under rørene til sanddomen. Herefter er tråden afkortet i passende længde ved kabinen.
Tagluge
FFJ 38 havde en rund tagluge, så Trix-modellens klodsede, firkantede tagluge blev afmonteret og hullerne i taget udfyldt som beskrevet i en tidligere artikel. Den nye luge er fræset ud i 0,5mm polystyren, og er en rund skive på Ø7,0mm, hvor jeg har fræset en lille reces langs kanten. Recessen skulle gerne få det til at se ud som om der er en kant rundt om hullet i taget under lugen, ligesom der var på forbilledet. Den nye luge har jeg lavet krum ved at forme den i hånden, så den følger tagets krumning. Derefter er den limet til taget med cyano.
Montering af klokke og tilhørende rør
Grundlaget for FFJ 38 er en Preussisk T3, som havde en Latowski-klokke - den havde navn efter dens polske opfinder, Robert Latowski.
En Latowski-klokke er dampdrevet, og dens hammer var monteret på en arm, som var forankret i modsatte ende i en tværgående aksel, så hammer og arm kunne bevæges op og ned. Forankringen havde en dobbeltfunktion, idet den var udformet som en lille klap, der lukkede for et hulrum under klokken. Aktivering af hammeren skete ved tilførsel af damp til hulrummet, og når trykket var højt nok til at åbne klappen, løftedes klap og hammer, dampen slap ud, og trykket faldt igen. Ved trykfaldet faldt også hammeren, der ramte klokken og skabte lyd. Når hammeren faldt tilbage på plads, lukkede klappen samtidig i igen, og processen kunne gentages. Damptilførslen kunne styres inde fra kabinen vha. en spærreventil - var ventilen helt åben, strømmede dampen rundt i et kredsløb uden at der blev oparbejdet nok tryk til at løfte hammeren. Drejede man lidt på spærreventilen og bremsede for gennemstrømningen, øgedes trykket i hulrummet under klokken, og hammeren blev aktiveret som beskrevet før.
Lyden fra en klokke på en Preussisk T3 kunne høres på 3km's afstand i medvind og 1km's afstand i modvind - og så kan den høres på denne Youtube-video.
Damptilførslen laver jeg på modellen af et stykke Ø0,5mm messing, som fra rangerklokken går ned langs dens fæste, og videre ned langs kedlen, og ender lige under fodpladen via et Ø0,7mm hul. Det fastholdes også midt på kedlen med nysølvtråd og fastgøres til klokkens fod og kedel med cyano. Røret til styringen er et stykke Ø0,3mm blød nysølvtråd fra klokkens fæste, og videre et par mm ned over kedlen, hvor det er bukket 90gr mod kabinen og afkortet ved kabinens forside. Nysølvtråden ligger op mod kedlen i hele dens udstrækning, og er fastgjort med cyano.
For nogen tid siden, da jeg monterede domer og skorsten på min model, monterede jeg også en klokke. Jeg har aldrig været særlig tilfreds med den klokke, for den er for lille til FFJ 38 og manglede den udvendige hammer. Til min store undren, dukkede der pludselig en meget mere forbilledlig klokke frem af gemmerne fornylig (Weinert vare-nr. 8368, "Läutewerk mit Klöppel"). Derfor af med den gamle, og på med den ny, som ses på billederne her.
Gelændere og håndbøjler
Langs toppen af kedlen skal på hver side være et gelænder. Det har jeg lavet ved at montere fem lange balustre (Weinert vare-nr. 8465) i hver side, og stukket et stykke Ø0,3mm stift nysølvtråd igennem dem. Balustrene er monteret på kedlen gennem borede huller og fastgjort med cyano.
På forsiden af kedlen sidder en buet håndbøjle, som jeg har lavet af Ø0,3mm nysølvtråd. Den er limet fast til kedlen med cyano, og er forankret under lygteholderen i toppen og i hver side over låsene til kedellugen. For at sikre et godt leje er de tre fastgøringspunkter forsynet med en lille rille, som jeg lavede med en tynd fil.
Håndtagene på kulkasserne er på Trix-maskinen simple, aflange forhøjninger på støbningen. De forhøjninger har jeg filet ned, og i stedet har jeg monteret to håndbøjler af bukket pianotråd Ø0,3mm.
Trin
Vanger til trinnene til kabinen er loddet op i T-profil, og en lille strimmel fosforbronze er loddet mellem de to lodrette dele af vangerne til hvert trin. Strimlen danner senere kontaktflade mod bagsiden af værktøjskassefronterne under fodpladen, hvortil trinnene limes fast. De korte, vandrette dele af vangerne på hvert trin forbindes med en smal strimmel fosforbronze, der blot lines på med cyano. Senere limes et lille stykke finer ovenpå denne strimmel, så overfladen på trinnene bliver af ægte træ. Et lille stykke af samme type finer vil blive limet under værktøjskassefronterne, så de stikker en anelse ud - det vil gøre det ud for det ekstra trin, der sidder samme sted på forbilledet.
Efter samling limes trinnene som nævnt fast til bagsiden af værktøjskassefronterne under fodpladen.
Forberedelse til lygtemontage
De originale frontlanterner var monteret i to rektangulære huller i fodpladen. De nye forlygter til FFJ 38 er noget mindre, og skal blot monteres i et lille hul. Derfor har jeg fræset to små propper, og limet dem på plads nedefra med cyano.
Baglygterne monteres på hver sin holder, der er limet til kabinen. Holderne er smalle stykker messingvinkel, som er tilpasset og limet til kabinens bagside med cyano. I hver af vinklerne er der boret et hul til lygten midt i den vandrette del, og et hul mere centreret i bunden af den lodrette del. Det sidste hul bores senere op, og videre gennem kabinens bagvæg, så der kan trækkes ledninger der igennem til strømforsyning af SMD-dioderne i lygterne.
En detaljeret beskrivelse af, hvordan jeg etablerer lys på modellen, kommer i et senere indlæg.
Kedelbånd
Kort efter jeg offentliggjorde den her artikel, blev jeg mindet om, at kedlen mangler kedelbånd - og det er rigtigt. Planen er at lave kedelbånd af smalle strimler elektrikertape, men da modellen skal en tur i ultralydsbad, inden den skal males, er der risiko for, at kedelbåndene vil løsne sig. Derfor bliver de først monteret senere.
Så kan vi vel rense og male nu?...
Med alle detaljer på plads på kedlen, skulle man tro, at modellen er klar til at blive renset, få monteret kedelbånd og malet. ...Ikke helt, for jeg har længe kigget på sidevinduerne i kabinen, og været utilfreds med udseendet. Sagen er, at Trix-maskinens sidevinduer er rektangulære, men på FFJ 38 var de oprindelig bredere, afrundet i alle fire hjørner, og desuden var øverste kant krum. På et tidspunkt har man så på FFJ 38 reduceret vindueshullet ved at svejse noget plade på indersiden af kabinen i hver side og i toppen af vindueshullerne. Den særlige detalje vil jeg meget gerne have med på modellen også, selv om det forsinker projektet lidt. Så det skal det handle om i næste afsnit.