Færdige sveller

Hvis udgangspunktet for sit modeljernbaneprojekt et ønske om at fremstille et korrekt, dansk privatbanespor fra starten af det forrige århundrede, så kommer man ikke udenom at skulle lægge sporene i hånden og fabrikere sveller selv.  Årsagen er, at svellerne til dansk privatbanespor på den tid var både smallere og kortere end dem man brugte på DSBs hovedstrækninger og skinnerne noget spinklere.  Da de fleste færdigproducerede spor til modeljernbane har forbillede i større baners hoved- eller sidebanestrækninger, så er både sveller og skinner af for kraftig dimension - og dermed uegnede - til en korrekt model af et dansk privatbanespor fra den tidsperiode jeg arbejder med.  Artiklen her skal handle om, hvordan jeg fabrikerer sveller med korrekte mål.

Svelledimension
Ved de virkelige baner er der en tæt sammenhæng mellem den forventede belastning af sporet og dimensionerne på dets enkeltdele: skinnerne og svellerne.  Specifikt for svellerne gælder også, at deres indbyrdes afstand har indflydelse på den belastning, man kan udsætte sporet for.  I de valg der træffes skeler man også til økonomien - man stræber efter at konstruere det billigste spor, som opfylder belastningskravene.  For Aalborg privatbaner havde man tydeligvis ikke forventninger om nogen voldsom belastning af sporene som udgangspunkt, da de blev lagt med spinkle skinner på korte, smalle sveller, der blev lagt med relativt stor indbyrdes afstand.

Svelledimensioner og -afstand hos danske privatbaner har vi haft en længere dialog om i det nordjyske stambord for Fremo, så vi kunne fremstille privatbanemoduler med et korrekt spor.  Her har vi talt med fagfolk, kigget i gamle manualer for sporlægning på forskellige baner, og studeret bøger samt tegninger af tracéprofiler.  Konklusionen blev, at en privatbanesvelle i Danmark var 200mm brede og 150mm høje - længden var 2,40m - det svarer til, at jeg skal lave svellerne til mit projekt 2,3mm brede og 27,6mm lange.  Højden sætter jeg til 2mm, men i model er højden ikke væsentlig - blot skal der være højde nok til at kunne slibe svellerne ned til ens højde, efter de er limet til modulet, og til at der bliver plads nok til trækstænger under sporskifter og til et fornuftigt lag ballast.

Under sporskifter skal mange af svellerne være længere, og da kalder man dem ikke længere sveller men sporskiftetømmer.  Sporskiftetømmer blev savet ud i faste længder med spring på 250mm, svarende til 2,9mm i model.  Bredde og højde for sporskiftetømmer er de samme som for sveller.

Fremstilling af sveller med Chopper II fra NWSL
Fremstilling af sveller med Chopper II fra NWSL.

Svellefremstilling

Jeg har valgt at lave mine sveller af træ, da jeg senere vil kunne fastgøre skinnerne til svellen med små spigre.  For at de små spigre ikke bøjer, når de trykkes ned i svellen, er det vigtigt, at træsorten ikke er for hård - men alligevel går jeg ud fra, at træet skal have en vis hårdhed, så spigrene ikke arbejder sig op ved svingende temperaturer og vridning af modulerne under håndtering.  Derfor er mit valg faldet på fyrretræ.  Og til al held har jeg en del fyrretræ tilovers fra da jeg lavede ben til modulerne, så træet til svellerne har ikke kostet ekstra.

Til udskæring af de lister, jeg har brug for som råmateriale, har jeg brugt en bordrundsav fra Proxxon.  I rundsaven har jeg monteret en hårdmetal rundsavsklinge med 36 tænder, så jeg er sikret et rent snit.  Bordrundsaven er uundværlig i arbejdet med at massefremstille de tynde lister, der er nødvendige.

Jeg udvælger de stykker træ, som ikke har knaster, og saver dem op i lister med en tykkelse på 2,3mm - svarende til de færdige svellers bredde.  Derefter indstiller jeg saven til et snit på 2mm i bredden og saver alle listerne fra før op i strimler - resultatet er et antal pinde med et tværprofil på 2,3mm x 2mm.

Virkelighedens sveller var ikke alle med perfekt rektangulært profil, da nogle af dem havde vankant.  Dvs. mindst en af kanterne i svellens profil var afrundet, fordi den var skåret i stammens periferi.  For at give samme effekt til nogle af mine modelsveller, har jeg slebet nogle af kanterne en lille smule ned ved at føre dem let hen over en roterende slibesten.  Jeg lader ca. 20-25% af svellerne have vankant.  I virkeligheden brugte man iøvrigt de bedste stykker tømmer til at lægge under sporskifterne, så mit sporskiftetømmer har jeg undladt at slibe.

Sidste skridt i processen er afkortning af pindene, så de får den korrekte længde på 27,6mm for sveller - eller længere for sporskiftetømmer.  Her bruger jeg en Chopper II fra NWSL.  Som beskrevet i en anden artikel, så har jeg fremstillet min egen afkorter, men da der skal fremstilles ca. 2100 sveller og 600 stykker sporskiftetømmer af varierende længde til min model af Sæby jernbanestation, så er det skønnere og mere effektivt at arbejde med den mere robuste afkorter fra NWSL.

Selv om det lyder omstændigt, så tager det ikke lang tid at fremstille de mange sveller og sporskiftetømmer.  Jeg har brugt en dag på at skære råmaterialet og ca. to aftener på at afkorte dem til sveller og sporskiftetømmer.  Øverst i artiklen ses et antal af de fremstillede sveller.