Søjleboremaskinen bruges her til at bore huller i en kedel af metal.

Hvis du mangler en søjleboremaskine til modelbygning, kan jeg varmt anbefale produkterne fra Innocraftsman.com - også selv om jeg ikke får provision.  

Boremaskinerne findes med rem- eller tandremstræk og derudover fås de med en standard-klo til bor fra 0,3mm til 4mm, eller med et fast hoved til bor med 3.175mm skaft.  Min egen er med remtræk og standardklo, og det fungerer fint, men jeg ville nok alligevel vælge en med tandremstræk, hvis jeg skulle købe en ny i dag.  En maskine med fast hoved til bor med 3.175mm skaft er en smule mere præcis, men jeg har ikke haft udfordringer med manglende præcision på min, og standardkloen giver mulighed for at bruge almindelige bor med skafter i forskellige diametre.

Jeg er meget tilfreds med min maskine, som virker meget solid og uden slør.  Motoren er meget tyst, og dens omdrejningshastighed kan justeres vha. en drejeknap på strømforsyningen.

Innocraftsman sælger også bor, men de er af ret tvivlsom kvalitet, og knækker utrolig nemt.  Køb i stedet dine bor fra Sorotec i Tyskland, som leverer både fræserjern og bor i høj kvalitet.